Billeder fra Bakke Challenge - 3

Se alle de gode billeder fra Bakke Challenge.

6. november 2011

"Vi gider ikke flere kedelige løb på asfalt, det her er meget sjovere", siger Ole, Thomas, Bent og Lennart, der startede sammen, men kom i mål hver for sig. "Jeg havde en helt anden forestilling om Amager – men det her var et super godt arrangement", fortæller Lennart.

"Jeg har aldrig prøvet at løbe i bakket terræn før, men det gik fint. Der var en dejlig positiv stemning i feltet, og officials langs ruten var gode til at advare om broer og skarpe sving", fortæller Mette Mygind, der var glad for sin 5-kilometertid på et sted mellem 22 og 23 minutter. "Jeg løb ikke med ur, men en tid deromkring er jeg godt tilfreds med", siger Mette.

"Fedt løb, og det gik godt. Jeg plejer at løbe 10-15 km på stier i skoven, så det var fedt at løbe kortere, men hurtigere", fortæller Flemming Kirkegaard. "Man skal huske at give den gas på de åbne stykker, hvor man kan komme forbi folk, det forsømte jeg lidt og fik baghjul af min svoger. Den sved", siger John Petersen med et smil.

"Jeg slog min svoger, John, og min nabo tog jeg i et spurtopgør op mod målstregen, så det har været en kongedag," siger Niels Christian Thalund – redaktionschef på Aktiv Træning.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: