Løbere i højt humør på Amager

Se billeder og interviews fra BakkeChallenge på Amager 2012.

5. november 2012 af Lasse Lyhne

Så er starten på 5 km gået. Klaus Præst Jaqué lagde sig i spidsen fra starten og holdt føring til han krydsede målstregen i tiden 17:42, skarpt forfulgt af Aktiv Trænings egen Lasse Lyhne, der kom i mål blot 5 sek. efter. Nr. tre på 5 km blev Stephen Mikkel Petersen på 18:50.

© Andreas Mikkel Hansen

Der blev kæmpet godt op ad bakkerne på Amager.

© Andreas Mikkel Hansen

Mudder var en del af udfordringen på weekendens bakkeløb.

Her er 4 seje fyre fra Hærens Officerskole, de gentog alle succesen fra i fjor og var spændte på om de kunne slå deres rekorder fra sidste år.

Det var en stor oplevelse og måtte gerne have været endnu hårdere. Men det er fedt at komme hjem og ligne lort, så kan man da se at man har været i gang, sagde Charlotte Jensen, der løb 5 km.

Far og søn - René og Joachim havde taget turen fra Korsør og plantet mor i Fields, mens de gav den gas på bakkerne. ”Det er anden gang vi deltager, men helt sikkert ikke sidste. Jeg løb lidt hurtigere end sidste år, mens knægten var lidt langsommere”, sagde René. Der går dog nok nogle år inden farmand indhenter sønnike, der har 7 minutter at give af på de 5 km.

Både Jakob, Kamilla og Lasse nød turen rundt på Amager Fælled. ”Det var en fed rute og en stor oplevelse. Jeg er ikke vant til at løbe trail løb, så det var sjovt at prøve”, sagde Lasse, der trods den manglede erfaring med terrænet sluttede som nummer 7 på 5-km-løbet i tiden 20.20

7-årige Emil havde ikke fået det helt rigtige tøj på og måtte bæres af sin far Takao, som ses her på billedet, over de værste mudderstykker. ”Det var lidt hårdt, men vi nød turen og han løb godt på grusstierne”, sagde Takao.

”Jeg styrtede to gange ned af bakkerne, så det kostede et par placeringer. Jeg skulle havde valgte nogle andre sko, men jeg er gammel Amager-dreng, og jeg var ved at falde ned af stolen af grin, da jeg så der var bakkeløb på Amager. Men jeg blev snydt – det var pænt udfordrende må jeg sige”, sagde en forslået Claus Damgaard Nielsen, der trods styrt sluttede på en flot 5. Plads i mændenes 10 km i tiden 39.46.

Rasmus Boll Nielsen er konstabel i hæren og løb hele turen med gasmaske. ”Det var sjov, men også for at vænne mig til at bruge gasmasken, når jeg er presset”, forklarede han og sit lidt sære valg af udstyr.

Vinderen på kvindernes 10 km, Tanni Christensen repræsenterede Maratonsport og Sparta og klarede de to omgange på 45.50 ”Det var pisse hårdt og fedt. En rigtig god rute og nogle lede små toppe. Jeg løber normalt halv og helmaraton, så det her var en anderledes udfordring”.

Nanet og Alba Weiner forcerede mudder og bakker i fællesskab og brugte 29 minutter og 30 sekunder på det. ”Det var mudret og vådt og fodfæstet var udfordret på bakkerne og de småstier. Det var en rigtig sjov oplevelse og mens jeg forsøgte at undgå de værste mudderhuller, gik Alba målrettet efter dem”.

Tilskuerne ydede fremragende opbakning. Her 9-årige Carla, hvis forældre og lille søster deltog.

Flere billeder

Se flere billeder på Aktiv Trænings side på facebook: Flere billeder fra Amager BakkeChallenge

Resultater og flere billeder

Resultater Tjek resultaterne fra årets Bakke Challenge, Amager: 5 og 10 km resultater


Flere billeder Se flere billeder på Aktiv Trænings side på facebook: Billeder på facebook

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: