Sommeren gik hurtigere end jeg på nogen måde kunne have forestillet mig. Det skete så mange ting at jeg ikke rigtig nåede at opdage at en stor del af min motivation var forsvundet. Den var forsvundet et sted mellem "sofaen" og "det går jo meget godt fremad". Jeg kunne se at jeg til en hvis grad havde fundet en masse lette undskyldninger frem igen. Ikke at jeg havde været inaktiv eller droppet at holde styr på kost og motion. Det havde jeg styr på og det går i den rigtige retning. Kiloerne forsvinder stille og roligt og formen bliver bedre og bedre (føler jeg).
Men noget måtte der gøres. Jeg manglede lige det der gør det muligt at yde en smule ud over minimum. Var der noget nyt grej, der kunne gøre det ? Var det en anden måde at træne på der skulle til ?
Der var et par ting der dukkede op, som bare var indlysende. Danish Sports Academy har startet et svømmeundervisning/træning program. Det har jeg kastet mig ud i. SATS har startet et triathlon "hold". Det har jeg også kastet mig ud i. Ud over det, så har jeg fået revideret mine mål lidt igen. Det blev især nødvendigt efter jeg skulle prøve at løbe sammen med begynderholdet i SATS tri. Jeg nåede ikke meget over 250 meter, før mit knæ begyndte at smerte og jeg måtte vende om. Mit knæ er nu ved at blive undersøgt af sportsmedicinerne på Bispebjerg Hospital.
Men hvad lavede jeg så hen over sommeren som holdt mig igang.
Cykling: Jeg fik cyklet en del og fik deltaget i Velgørenhedsløbet hvor jeg cyklede fra Slagelse til Frederiksberg. Det var første gange jeg deltog i den slags, men absolut ikke den sidste. Det var sjovt og meget lærerigt.
Svømning: Svømmehallen var min ven hen over sommeren. Det blev til utallige timer. Ikke de mest effektive timer, men skønne timer. Med den teknik jeg er ved at lære, skal timerne også nok ende med at blive effektive.
Gåture: Det blev også til en del længere gåture. Det er lykkedes mig at nå op på 7 km/t i afstande op til 21 km. Det er også en af grundene til at jeg gerne ville have gang i løbet.
Fremtiden: Hen over vinteren skal der ikke ske så meget andet end træning, træning og mere træning. Naturligvis med et sideløbende fokus på kosten.
Vægten: Mit mål er at nå min idealvægt omkring 1/2-2013. Jeg er allerede dernede, hvor min vægt ikke har været siden begyndelse af 1990´erne.
Blog: at få taget mig sammen og så skrevet om alt det jeg har haft lavet og laver. Så punk mig gerne ofte og højt, så skal jeg nok love at tage mig sammen :-)















0 kommentarer