Man nørder med andre ord ud over det hele. Sig eksempelvis pænt goddag til min nyeste ven, cykeldyret Kenneth. Vi har allerede brugt mangen en lystig time i hinandens selskab. Og han er lidt som en araberhest; smuk, hurtig, meget sart og skal nusses om hele tiden. Egentligt ret besværligt, men til gengæld meget fascinerende:
"Det har noget ret trolddomsagtigt ved sig; jeg syntes jeg var en Magiker, som havde spændt min Drage for min Vogn og foer nu forbi de stakkels Dødelige, der som jeg saa paa
Sideveien med deres Kjøretøi som vare de Snegle"
Og det endda næsten uden at røre ved pedalerne! Jeg er de fantastiske mennesker, der står bag ultratri.dk evigt taknemmelig. Tænk der faktisk er mennesker, der kan finde på at låne en ukendt amatørnisse en fartmaskine af den kaliber. Livet er stort!
Det ender selvfølgelig ikke med det. Næhææ, man har nu også lånt et pulsur skamsgisme! Man er nu ikke helt blevet venner med det endnu, men tanken er at træne sådan med hjernen også ... og ikke bare tonse derudaf ... altså noget med pulszoner og den slags. Det bliver godt nok en kende teknisk det hele, men man snublede pludselig i en slags ambition: Hvad nu hvis man lavede den malm-mand på under 24 timer? Og hvad nu hvis man ligefrem kom under 15??
Derfra gik det ned af bakke for modstanden og man sveder nu dagligt igennem på den hårde sammenbidte måde. Bjarne vandt - men han var nu også stærkest fra starten. Jeg havde bare lige glemt det.
Ad notam: Der skal snart læses noget skønlitteratur. Helst poesi, så der kommer lidt balance i det hele!
P.S. Tak for de allervenligste ord Anne-Mette. Jeg er tilbage hver torsdag fra nu af.
27. apr 2012 09:05 Christina
Velkommen tilbage! Har løbende holdt øje med dine manglende indlæg - har dog heldigvis fundet lidt trøst i dine (ca) ugentlige indslag på LØBEREN! :)
Tak for en rigtig god blog. Det er alle tiders for sådan en triathlon-hyggefis. :-)