Sidste uge var ude af sync og aldeles ikke nede med nuet. Jeg nåede at få et styrketræningsprogram og gå lidt amok i weekenden:
http://www.loberen.dk/om-at-lobe/blogs/blog-quijote-fra-0-til-ironman/20...
Resten af tiden gik med influenza i sådan en grad jeg næsten døde op til flere gange. Men heldigvis er Jesus ikke alene om alle tricksene … så jeg er tilbage.
Jeg er inde i en storeksperimenterende periode. Ikke alene er jeg ved at blive en fedtnisse, men jeg er også blevet ramt af de sidste nye modelune indenfor løb. Og her mener jeg ikke tights, selvom jeg efterhånden bruger mere tid i den slags end almindelige bukser. Det er ikke særligt flaterende især i denne kulde.
Næhæ, jeg er simpelthen gået i gang med at øve mig i forfodsløb. Det skulle efter sigende være noget nær verdens ottende vidunder. Hurtigere tempo, færre skader og en mere allround hollistisk tilgang til verden. ca. Efter to ugers øveri kan jeg skrive under på, det giver et bedre flow i løbet. Mindre ondt i hælene. Jeg er ellers en hardcore hælløber. Jeg løber nærmest tilbagelænet. Så for mig er det et stort spring bare at rette sig op. Ja egentlig skal man løbe en smule foroverbøjet, men med mit udgangspunkt betyder det opret stilling. Men prøv det endelig, det er meget fedt, når lægmuklerne lige har vænnet sig til de nye tider. De første par gange var det en kende svært at gå bagefter.
Den største fordel ved forfodsløb opdagede jeg her den anden dag. En dejlig kontant og meget praktisk fordel. Jeg nåede en bus, selvom jeg kom meget lidt til tiden. Sikke en spurt! Man var temmelig stolt og næsten ikke forpustet i et godt stykke tid.
Ad notam: Overvejer at fejre de 100 dage med et nyt alterego – tror han skal hedde Arnold …
0 kommentarer