Dag 107 – Ntøh! … og dog …

Og sådan en dag var det altså i dag. Der var hundredemillioner ting der skulle ordnes, fikses, ses til og bla bla. Ovenidet – som om det ikke var nok – var der børn over det hele. De skulle hele tiden noget med et-eller-andet og især med mig. Jeg skulle opdrage og nusse om i ét væk. Simpelthen for dårligt man ikke kan få lov til at pudse ego i fred!

Ntøh!!

It´s hard to be a fedtnisseman under disse umulige vilkår. Arnold blev tøsefornærmet over ikke at få lov til at brøle dybt og højt med sine Meget Tunge jerndimser. Bjarne var muggen over ikke at komme ud og løbe langt. Den eneste der var nogenlunde tilgivende og rummelig var Erna. Min faste, eller tunge i alle fald, støtte i svære stunder.

Alt i alt virkede det som en rigtig dårlig dag i Svedland. MEN SÅ SKETE DER NOGET!

Uh, nu bliver jeg lidt overtroisk, så jeg tør ikke fortælle for meget inden alt er faldet på plads, sådan rigtigt … men filema virker det som om tågen omkring det mytiske væsen kaldet Rosinante er ved at lette. Snart vil hun trille afted muntert vrinskende … MÅSKE altså.

Mere følger …

Ad notam: Uhuu – det bliver spændende ...