Det var mest med optimisme, og alligevel også en snært af ærgrelse, jeg læste, hvilke løbere, der på baggrund af weekendens iagttagelsesløb, var blevet udtaget til det danske atletiklandshold i cross. Syv sekunder adskilte mig og Odense Atletiks Andreas Lommer, der som sidstemand var blevet udtaget. Deri lå ærgrelsen.
Optimismen, og det er lige nu den sejrende følelse, ligger i, at jeg med mindre end to måneders struktureret træning har opbygget en anstændig form. Jeg trappede ikke ned før konkurrencen – sidste uge trænede jeg 119 km - hvilket er den anden hårdeste træningsuge, siden jeg hoppede i løbeskoene efter hospitalsindlæggelsen sidste år. Det indikerer, at jeg med god restitution muligvis kan løbe endnu hurtigere.
I skrivende stund ser jeg derfor meget frem til de næste ti måneder, inden betalingen for mit hårde slid skal indløses til H.C. Andersen Marathon september 2013. Jeg synes stadig 3.27 min/km føltes hårdt, selv på en fem kilometers træningstur. Men efter weekendens succesoplevelse, føler jeg mig nu en smule mere overbevist om, at det kan lade sig gøre at holde tempoet over 42,195 km, hvis bare jeg holder skruen i vandet.
7. feb 2013 17:46 Anonymous
Hej Anders. Kan forstå du har været besvimet og har fået undersøgt dit hjerte. Har du fået nogen afklaring på hvad det er? Jeg løber en del og 33 år. syns ikke jeg på nogen måde løber meget eller er elite, men jeg har i mange år haft meget lav puls. Og har besvimet sådan ca. årligt, men tit i forbindelse med alkohol! Jeg har løbet halv Marathon, Danmarks længeste orienteringsløb, som blev til 76 km. Min puls var 49 på EKGen efter en times spinning og det er ikke unomalt for mig at den ligger på 40 vis jeg sidder roligt i en stol. Nu mener lægen at jeg har sports hjerte og hun kan høre mislyd på mit hjerte. Og derfor er jeg selvfølgelig interesseret i at høre hvad dit udmøntende sig i? Mit største frygt er, at jeg skal trappe ned på løb og fysisk udfoldelse.