Reflektioner om depression
Forleden var der en historie i medierne om vejret. Tilsyneladende har vi haft den mest solrige vinter siden 1934. Personligt synes jeg nu ikke rigtig, jeg har lagt mærke til det, men hvis de der måler den slags, mener det, så skal det nok passe. Og det betyder vel så også, at der principielt skulle være færre depressionsramte denne vinter end de foregående, da det vist flere gange er blevet påvist, at der er en sammenhæng mellem for lidt sol og depression. Det afhænger selvfølgelig af, om de har været ude og nyde den dejlige solskin, og har de ikke, kan jeg kun anbefale det!
Grunden til, at jeg kommer ind på emnet er, at jeg for et par måneder siden læste en artikel i Iform, som poppede op i min erindring, og som jeg gerne vil fortælle lidt om. Den gik ud på, at mange kvinder ved kritisk sygdom, skilsmisse eller fyring fik det skub, der skulle til for at ændre deres liv, og det til det bedre. En havde efter 19 års ægteskab nu endelig fundet motivation til at tabe 25, mens en anden havde fået øjnene op for, at hun havde haft alt for travlt og havde nu fundet mere ind til sig selv. Artiklen underbygger det faktum, at vi nogle gange skal påvirkes af en ydre faktor for at komme videre til næste fase, og det var jeg jo interessant nok. Derfor har artiklen også fået mig til at se det positive i min situation. Men den skubbede mig også videre i armene på to amerikanske fyre: Dave Ramsey og Dan Miller. Den ene, er ekspert i finanser og adfærd, den anden i beskæftigelse og adfærd. (Læs videre, pointen kommer om lidt). Disse to fyre, hvis podcasts I kan følge her (Dave Ramseys podcast, Dan Millers podcast) har begge den filosofi, at tingene hænger sammen her i livet. Man kan ikke have kontrol over sine finanser, hvis man i alle andre sammenhænge er for sløset, og man kan ikke komme til en jobsamtale og udstråle overskud og få jobbet, hvis man i sin kropsholdning er for slasket og sløset.
Et eksempel har jeg fra Dan Millers sidste podcast, hvori han beskriver en fyr, der netop har sløset 3,2 mio. US$ væk. Hvad råder Dan ham til? Brug 2 timer i træningssalen hver morgen! Man kan ikke foretage gode valg og vinde, når man føler sig som en fiasko (og det gør man sikkert, hvis man har smidt 3,2 mio væk – dog uden at jeg har prøvet det). Derfor skal man have nogle succesoplevelser at bygge på, og dem er det egentlig temmelig let at få i træningssammenhæng. Og når man så har de succeser, så er det noget lettere at stråle af overskud og igen foretage gode valg. Træningen kan altså fungere som den vægtstang, der løfter en op af dyndet. Men ikke alene i beskæftigelsessammenhæng, for som Dave Ramsey var inde på i en af hans seancer sidste uge, så er det næsten umuligt at gå og hænge med næbet, og undlade at smile, når ens krop strutter af glæde efter en god omgang motion. Man kan godt forsøge, men der går ikke særlig længe, før smilet igen er smurt på plads – og det er jo netop det, folk i en sårbar situation som alvorlig sygdom, skilsmisse eller fyring har behov for. Derfor skal vi måske overveje, om ikke det skal være lovpligtigt at træne, hvis vi vil tvinge folk til at have succes. Det er bare et forslag.
Mine seneste ture
Men apropos tvungen succes, så har jeg siden sidst været ude på 2 løbeture, som begge har givet lidt mere klarhed. Første tur var en helt ny rute, da jeg skulle have bilen på værksted og så løb en lille omvej hjem for at få lidt træning ud af det. Men det var en morgentur, og jeg er bare ikke superhurtig, når klokken ikke har fået lov til at passere ti. Den næste tur var også tidlig – søndag kl. 8.30 går i min bog ind under tidligt. På begge ture lå gns. pulsen omkring 146-7, men på første tur var tiden 5:51 pr. km og næste tur var den 5:06 pr. km. Hvem forstår noget af det?
Jeg tænker, jeg med sindsro løber hurtigere, når det er en rute, jeg kender, men det er vist kun gisninger. Mit andet problem er, at begge ture kun var omkring 5 km, en distance, der passer mig fantastisk på tids- og indsatsmæssigt, men det kan jo ikke blive ved med at gå, når løbet skal gennemføres snart og der er immervæk stadig en bid fra 5 til 21 km. Dog er det positivt, jeg er kommet lidt i gang igen, og det vælger jeg at fokusere på og fortsætte i næste uge, så må distancen komme lidt senere.
Sidste tur tracket med Endomondo: km: 5 tid: 25:38 gns. tempo: 11,72 km/t
















10. mar 2012 11:32 Lillian Madsen
KUN 5 km??? Du er sød, er du!! KH Lillian ;)
5. mar 2012 08:52 Anonymous
Hmmm...hvad handler dette indlæg egentlig om???