Langsom, men ... nej, bare langsom

Endnu en tur er overstået, og jeg må indrømme, at tirsdagens 5 km gik noget mere trægt end de plejer. Bevares, jeg kom da rundt, men det tog mig en evighed (28 min) til trods for, at jeg forsøgte at sætte lidt mere blus på, idet dagens program stod på 3 km ”tempoløb”… Jeg tænker, at uanset hvor langsom jeg er, så foregår det på den ene eller anden måde i et tempo, så i den forstand passer betegnelsen godt nok, men lad mig også afsløre, at min fart ikke svarede til at de 3 km blev tilbagelagt på 12 min. Til gengæld blev min fart sat lidt op i forhold til hvad jeg plejer.

Jeg hørte den søde dame fra Endomondo fortælle mig, at noget om, at den første kilometer kun tog 4.20, hvilket passer perfekt med mit mål om at nå 5 km på en 22-23 min, men derefter gik det hurtigt ned ad bakke, og kilometeren efter jeg var igen oppe over 5 min.
Skal jeg uddrage noget positivt af turen, må det være, at det kan lade sig gøre at komme under 4.30 pr.km. Men samtidig bør jeg nok også indrømme, at der går lidt tid, før alle 5 km kan udføres i det tempo.

Jeg har tænkt lidt over, hvorfor det gik så skidt, for vejret var smukt og det var hverken for koldt eller varmt. Og på vej hjem havde jeg faktisk gået og glædet mig til at komme af sted. Ganske vidst havde jeg ikke noget Offspring med til at styre rytmen, og det burde jeg måske. Derudover havde vores lille englepige natten forinden besluttet at ligge og sparke først mor, så far, i hovedet og det var med til at lægge en lille dæmper på friskheden den følgende morgen og dag. Den sidste faktor er psykologien.

I mit lønnede virke skulle vi have oplevet informationsteknologiens glæder gøre vores arbejdsdag lettere, grønnere, mere harmonisk, forbedre vores sexliv – og hvad de ellers lover i den forbindelse – men det gik i vasken til min skuffelse. Og når man er tunet ind på den mindre positive frekvens, kan det nok også have haft sin effekt… MEN intet problem uden en løsning, så efterfølgende har jeg fundet en plan for, hvordan jeg på trods af dårlige tider, manglende søvn og skuffelser på arbejde nok skal komme til at gennemføre mit forehavende:

Svaret er bestikkelse! Jeg holder mig ikke for fin til at bestikke mig selv, så for hver gennemført træningsuge (og jeg skulle det i øvrigt nok nævnes, at jeg forsøger at køre efter aktiv trænings 12-ugersprogram 5 km til halvmaraton), går der 100 kr. over i ”Fonden for indkøb af Unødvendig, men Stimulerende Elektronisk Radiokommunikationsudstyr”. Den forestiller jeg mig alle mænd har, og min har indtil videre sponseret en NAS og en ipad og jeg går over overvejer, om ikke det næste på min liste bør være et anstændigt pulsur med GPS. Jeg tror ikke, det vil gøre mig til en bedre løber, men jeg er overbevist om, at udsigten til nyt grej kan holde være med til at holde humøret oppe – selv når man er færdig og kan se, at man har været 28 min om at løbe skaldede 5 km…