En sejr – og et tilbageslag
Helt tilbage ved den 8. januar, skulle jeg ned på løbebåndet for anden gang. Humøret var højt og jeg var tændt, for jeg havde besluttet at holde igen med stigningsprocenten og se, hvor hurtigt 5 km i virkeligheden kan gennemføres på et løbebånd. Jeg satte stigningen til 0,3 % og efter kun 24:15 min var de 5 km nået.
Og ikke nok med det, men jeg havde også fornøjelsen af at løbe på en gammel bekendt nede i træningssalen, så kunne det blive meget bedre? Selvfølgelig ikke, og jeg følte mig vel undervejs til næste mål som er 5 km på 23 min. Imidlertid gik der så lidt for meget arbejde i den, og siden hin vidunderlige søndag er jeg ikke kommet i løbeskoene igen…
Og dog…
Men lørdag var så dagen, hvor jeg fik taget mig sammen og kom ud igen. For hulen, hvor var det dumt at holde så lang en pause! For det første er det gået hårdt ud over den ellers fine form (som er aftaget noget), men løbeskoenes opmagasinering på skohylden gjorde også, at jeg kom ud af vanen med at løbe udenfor. Stor fejl, for jeg siger jer, det er koldt derude! Heldigvis havde jeg – klog af tidligere tures kåd optimisme – valgt at tage 3 lag på i stedet for 2, samt hue og vanter, så det oplevedes ikke voldsomt koldt, men for dælen, hvor var jeg langsom. 38 min for 6,5 km. Det er vist ikke lige på niveau, men på den anden side er der længe til april – NOT! Dog trøster jeg mig med, at langsom motion er bedre end ingen motion, og når de koldeste måneder er overstået, skal det nok blive bedre, men jeg tror ikke, jeg skal tage flere 3-ugerspauser sådan lige foreløbig, hvis jeg skal nå en nogenlunde respektabel tid på de 21 km.
Sidste tur tracket med Endomondo: km: 6,5 tid: 37:40 gns. tempo: 10,36 km/t
0 kommentarer