Varieret træning. Sådan kan man roligt betegne den seneste træningsperiode. Som sagt har km-tiderne svinget fra 2.43 til 13.38 og faktisk er det lige før de sidste var de hårdeste. Dertil et tiltrængt sejr i et motionsløb og ny personlig rekord på 5 km landevej.
13.38 er ikke et tempo, der imponerer, men ikke destomindre blev den bemeldte km tilbagelagt med en puls på 180. Det er bjergløb, der drejer sig om. Nærmere bestemt Vertical K, som er en disciplin i SkyGames - verdensmesterskaberne i bjergløb, som jeg dækkede for bladet i sidste weekend. Vertikal K er som navnet antyder et løb med 1000 højdemeter, der på brutal vis skal afvikles over bare 3 km. Det giver en gennemsnitlig stigningsprocent på 33,3 %. Det var benhårdt, men meget spektakulær træningstur.
Desværre skulle jeg også ned igen og mens turen opad trak veksler på kredsløbet, var det lårene, der holdt for på nedstigningen. De dygtigste bjergløbere løb ned af de ekstremt stejle stigninger (controled falling kaldte de det). Det havde jeg hverken teknik eller guts til og det betød en led, exentrisk belastning på lårbasserne, der faktisk stadig mærkes.
De 2.43 blev opnået i forbindelse med 400m intervaller med klubben. Snitten på intervallerne lå på 66-67 sek og det var 2-3 sekunder end jeg selv holder på lignende intervaller.
Periodens sidste begivenhed, der fortjener opmærksomhed er Øresund Løbet, der fandt sted lørdag den 30. Juni. Løbet er et 5 km-løb, der afvikles dagen før det halve IronMan Øresunds Challenge. Ruten går 2,5 ud langs Strandvejen vender og går tilbage igen. Der er altså tale om en aldeles flad rute med bare ét blødt sving – en hurtig rute med andre ord.
Jeg har trods rigtig gode træningspræstationer ikke leveret et eneste godt løb i år, så håbet var helt klart at løbe en god tid. Målet var at løbe under 16.30 gerne omkring 16.10-16-20.
Feltet var lille, men heldigvis med et par gode folk, der proklamerede et udlæg i 3.15. Dem koblede jeg mig på og de holdt det lovede. 3.13, 3.16, holdt vi de første km. Det føltes egentligt lidt hurtigt, men jeg hang på. Efter 2,5 km nåede vi vendepunktet og løber om i vinden. 3.12 hed næste km og så begynder tempoet at dale lidt. Jeg har indtil nu ligget i læ bag de forreste, men tænker at tempoet skal lidt op. Jeg laver et ryk og slår hul med det samme. 3.16 holder jeg på 4 km. Men så blev jeg træt. Stilen bliver anstrengt og det går ud over tempoet. Heldigvis kommer en af løberne bag fra op, jeg lader ham gå forrest og hænger på. 200-300 meter før mål åbner jeg spurten og heldigvis har han ikke kræfter til at følge med. Sluttiden løb 16.17. Den hurtigste 5er jeg har løbet på landevej.
Det lykkedes mig kun at løbe 3.20 på sidste km dels pga. vinden, men også fordi kræfterne slap op, og selvom placering og tid var god følte jeg mig ikke vildt godt løbende. Jeg har derfor en forestilling om at jeg kan løbe et godt stykke hurtigere, når jeg i morgen løber baneturneringen i Blovstrød – måske under de 16. Jeg lægger i hvert fald ud i 3.10 og så må jeg dø med støvlerne eller rettere racerskoene på.
Der er dog et par ubekendte: Vinden – det skulle desværre blive ret blæsende i morgen. Lårene – Den åndsvage nedstigning fra bjerget i mandags har udmøntet sig i ekstremt ømme lår. Jeg har haft god fart i træningen både torsdag og lørdag, men musklerne er hurtigt blevet trætte, så jeg er spændt på hvordan det mærkes på tirsdag.
Opfølgning følger selvfølgeligt…
0 kommentarer