SUB16: Sådan!

Så skete det sgu. Det det hele har snurret og drejet og kredset om de sidste måneder i denne blog. Drømmen blev til virkelighed. Planen blev fuldbragt, og hvad det ellers hedder. Jeg løb sub 16 på de fem.

Scenen var Baneturneringen. En løbeturnering, der afvikles af forskellige sjællandske atletikklubber over sommeren og giver mulighed for at prøve formen af på det røde tartan. Denne gang var det Blovstrød, der stod for arrangementet.

Jeg var placeret i A-heatet med en af de langsomste seedningstider. Det betød, at der var adskillige løbere, der var en snas hurtigere end jeg selv og sammen med et dansk sommer, der viste sig fra sin bedste side – overskyet og køligt - og en vind der venligt havde lagt sig her omkring kl. 20 var forholdene optimale.

Starten går Jeg ligger mig bagerst i feltet, der hurtigt bliver splittet i tre grupper. Første omgang går på 1.17, hvilket er for langsomt. Jeg øger farten og løber op til næste gruppe, der ligger 20-30 meter fremme. Næste omgang går på 1.15 og første km på 3.10. Fint.

Vi runder 2 km i 6.19. Jeg ligger bagerst i min gruppe og føler hele tiden, at jeg ligger en halv meter for lagt bagude. Omkring halvvejs begynder den næstbagerste i gruppen at hænge lidt. Vi bliver nippet, hullet til de andre bliver hurtigt stort og vi ligger nu alene. Vi runder 3 km i 9.31. Tempoet er dalet lidt, men stadig ok. Næste omgang bliver rundet i 1.20. Det er for langsomt, og jeg går forbi min følgesvend og forsøger at øge tempoet. Næste omgang i 1.16.

4. km bliver rundet i 12.47. Tempoet er faldet bekymrende. 2,5 omgange igen. Det bliver snært. Benene føles tunge, stilen er blevet mere hængene og spændstigheden har forladt mig og jeg kan mærke at troen på projektet er ved at gøre det samme.

Kort efter går to løbere forbi mig. De forcerer tempoet og jeg går med. Jeg hænger på i ca. 400 meter. Herefter må jeg slippe den forreste af de to. Jeg kæmper mig igennem de næste 200 meter, og ser det frelsende 1 tal, der markerer at vi går ind på sidste omgang. Jeg kaster et hurtigt blik på uret. 14.50. Det er ikke umuligt, men shit det bliver svært. Jeg åbner spurten og satser alt.

Sidste omgang var aldeles uskøn. Munden var åben og skummende i bedste Bjarne Riis stil, og jeg stønnede som en fødende kvinde i pressefasen. Men alt forfængelighed var kastet til side, lige der var det vigtigste i verden at løbe 69 sekunder på sidste omgang.

Jeg vælter over målstregen. Stopper uret uden at vide om det er lykkedes.

Det er det viser det sig. 15.58.17 bliver den officielle tid. Sub 16 er i hus. Hvad der skal ske nu, må vi se at finde ud af.