En weekend på skolebænken

Weekenden har for en gangs skyld ikke indeholdt meget træning, men er i stedet primært foregået på skolebænken.

  • 05-02-2012

Lørdag og søndag er nemlig primært blevet brugt på at modtage en masse undervisning, som er en del af At Work skolens løbecoachuddannelse, som jeg jo er ved at tage.

Træningsplanlægning, træningsprogrammer, løbestil og sko og motivation...
...er nogle af de emner der er blevet gennemgået i løbet af weekenden. Undervisningen startede lørdag klokken 9, hvor jeg mødte mine seks medstuderende og dagens første underviser, en fysioterapeut og løbetræner ved navn Nicolas Kjerulf. Derefter stod den på undervisning i blandt andet træningsplanlægning og løbets biomekanik. I træningsplanlægningsdelen var der meget fokus på pulszoner og anvendelse af disse i træningen. Netop alt det omkring pulstræning fik jeg personligt meget ud af! Jeg har en sindsyg høj puls, og har uden at lave maxtest flere gange løbet med en puls på 206. På grund af den her høje puls, har jeg overbevist mig selv om, at pulstræningen ikke rigtig dur for mig... Men det har jeg så lært er så ganske forkert! Det handler simpelthen bare om at få estimeret en høj nok maxpuls (for mit vedkommende på en 210-216) og så om at tage højde for hvilepulsen, når man beregner de her træningszoner. Ved at gøre det får jeg nogle pulsværdier svarende til de forskellige zoner som giver mening for mig og som passer til den fornemmelse jeg har i kroppen når jeg løber..

Så nu har jeg helt sikkert fået mere blod på tanden for at selv komme i gang med noget pulstræning. Jeg skal lige vænne mig til at huske pulsbæltet, da jeg ikke har brugt det meget siden i sommers, hvor jeg et par gange fik nogle slemme brandsår fordi bæltet sad forkert:/

Søndagens første underviser Lars Elmvang stod for undervisningen i blandt andet træningsprogrammer og motivation. Særligt motivations-delen fandt jeg meget spændende og fik mig til at tænke nærmere over hvor meget motivationen egentlig betyder, hvad der kan motivere, hvad der motiverer mig osv.. Noget jeg ikke rigtig har tænkt så meget over, da sporten er så meget en del af mit liv, at motivationen på en eller anden måde bare er der fordi jeg elsker min træning. Men det var et super oplæg om emnet, og fik mig til at åbne øjnene for at det ikke er så nemt for alle at finde motivationen, bevare motivationen og også at prioritere træningen så højt at man får gjort noget ved det.

Søndagens anden underviser introducerede os til eksamensopgaven og forberedte os på denne, som vi til sidst fik udleveret. Tilbage er så nu at lave den her eksamensopgave, som skal afleveres om en uge, samt at bestå en online-test om en masse andre emner - blandt andet anatomi og fysiologi, og så kan jeg forhåbentlig snart kalde mig løbecoach :)

Bambi på glatis
Pga weekendens undervisning (og selvfølgelig også pga at jeg som omtalt i et tidligere indlæg
lige har haft brug for at geare lidt ned) har weekendens træning været næsten ikke eksisterende. Men med al den dejlige sne og det forholdsvis lune vejr søndagen bød på, så skulle jeg da lige ud og forsøge mig med noget løb efter at dagens undervisning var afsluttet. 11,4 km blev det til i en noget blandet stil! Mange steder var der fint ryddet og løb var ligetil. Andre steder var det en ren skøjtebane, og mange steder var der bare et utroligt dårligt vejgreb, og ens afsæt blev derfor noget alternativt. Løbeturen kan derfor mærkes i fødderne på en helt anden måde, og jeg er ikke i tvivl om, at det godt kunne give lidt ømme fødder og ben pga den anderledes belastning. På trods af et enkelt øjebliks panik over en udskridning, der nemt kunne have endt med et styrt, så gik turen fint :)

Jeg må dog indrømme, at jeg godt kunne bruge nogle løbesko med noget ordentligt vejgreb til det her vejr! Men det er jo forår lige om lidt, og da næste uge kommer til at bestå af en begrænset mængde løb, så giver jeg det nok lige en uge før jeg seriøst begynder at overveje flere skoindkøb;)

0 kommentarer

Kom med din mening

Husk at skriv en kommentar, inden du gemmer.

CAPTCHA
Dette spørgsmål skal teste om du er et menneske for at undgå automatiseret spam.

Om denne blog

Seje Sidsel

For den altid aktive Sidsel er ingen udfordring stor nok. Næste udfordring: Gennemføre 100 km løbet Als Rundt i maj 2012 samt 12 timers løb i Viborg august 2012.

Læs mere

Om bloggeren

sidselpetersen@hotmail.com's picture

Blog-indlæg fra 2012

Abonner!

Abonner |

Få de nyeste træningstips direkte i postkassen med vores magasin Aktiv Træning!

Bestil abonnement

NYHEDSBREV

Mest læste

Under 13 timer til start

Indlæg |

Og jeg er klar!!

Læs mere

1 uge til race day

Indlæg |

Og alt begynder at se rigtig godt ud igen!

Læs mere

Tøjkrise og genfunden glæde over bare at flade ud på sofaen

Indlæg |

I min store træningsiver har jeg ...

Læs mere

Testperson for CEPs nyeste produkt - Quad-sleeve'n

Indlæg |

Og så tænker i måske - "hvad hulen er ...

Læs mere

Restitutionstræning og træning i carboloading

Indlæg |

Ikke meget er sket siden sidst. ...

Læs mere
Nyeste

Under 13 timer til start

Indlæg |

Og jeg er klar!!

Læs mere

Tøjkrise og genfunden glæde over bare at flade ud på sofaen

Indlæg |

I min store træningsiver har jeg ...

Læs mere

Der planlægges, pakkes og overvejes...

Indlæg |

Den helt store planlægning frem mod 100 ...

Læs mere

1 uge til race day

Indlæg |

Og alt begynder at se rigtig godt ud igen!

Læs mere

Back on track!!

Indlæg |

Så kører det igen! Jeg har droppet ...

Læs mere
DK