Og denne gang, blev sejren sikret med min hidtil bedste tid løbet til et parkrun!
Ny sejr og ny parkrun PR
Umiddelbart følte jeg faktisk, at stængerne var virkelig tunge i morges, og faktisk diskutere jeg rimelig længe med mig selv i morges om hvorvidt det var en god ide overhovedet at løbe i dag. Men løbeskoene vandt altså diskussionen, og jeg luntede afsted mod Fælledparken med intentionen om bare at lunte en rolig 5'er, for så at lunte hjem igen (måske med et par omveje). Men som så mange gange før, så blev det helt anderledes end hvad jeg havde forestillet mig! Vi var ikke mødt så mange op til dagens løb, og da jeg efterhånden kender mange af dem der dukker op lørdag efter lørdag, kunne jeg godt se, at det var meget realistisk at jeg kunne løbe mig til en 2. plads i dag. Da vi kom afsted kom jeg også ret hurtigt til at ligge nummer 2, men jeg præsterede at undgå at miste den førende kvinde af syne. Så de næste 3 km, lå hun vel en 100-200 meter foran mig. Sådan lå vi de første 3 km, hvor jeg langsomt fik øget tempoet. På de sidste 2 km fik jeg øget tempoet endnu mere, og 400 meter før mål lå jeg lige bag hende. Jeg havde jo hele tiden ligget og luret på, at det nok ikke var umuligt at hente hende, men jeg havde også hele tiden været klar over, at hun altså er en noget hurtigere løber end mig! Så jeg troede faktisk bare hun lige ville øge tempoet når hun opdagede mig. Derfor lå jeg da også lidt bag hende, da jeg jo egentlig slet ikke ville have indhentet hende så tidligt... men til sidst fik jeg overbevist mig om at det var lidt fjollet, og jeg løb forbi, og holdt mig utroligt nok forrest til mål.
Og dermed var min 2. parkrun sejr i hus! Og den her gang er det en sejr jeg er skide stolt over - stolt fordi jeg løb meget hurtigere end jeg længe har gjort. 24.28 blev tiden, som måske nok stadig ikke er noget vildt imponerende - men det er det for mig! og det er det der tæller! ;). Det er ikke nogen PR, men det er nok noget af det hurtigste jeg har løbet det sidste år, hvis ikke længere. Og særligt fedt er det jo, at det viser at nedtrapningen giver gode ben, og at tempoet kan holdes rimelig højt, selvom jeg over de seneste 6-8 måneder stort set kun har fokuseret på at træne distance frem for tempo.
Om at komme ud af comfort-zonen
Den gode præstation i morges kom af andre årsager også på det helt rette tidspunkt! I løbet af de seneste uger har jeg nemlig tænkt meget over, hvor ufatteligt god jeg er blevet til at løbe uden at svede! Jeg tilhører gruppen af mennesker, der bliver helt rød i hovedet og sveder voldsomt under fysisk aktivitet - men jeg har måttet erkende, at sveden ligesom har været ret fraværende den sidste tid... Det indikerer selvfølgelig, at jeg ikke presser den nok, men jeg har bare ikke følt at benene kunne så meget mere, og så har jeg nok også bare fundet mig lidt for godt til rette i den der comfort zone, som det er blevet til. Det var derfor fedt at få mig flyttet ud af den zone i morges! Og få bevist for mig selv, at jeg godt kan! Som sædvanligt løb jeg langsomst på de første to km, hvorefter tempoet steg. Sidste km blev løbet i 4.38 min - en tid jeg i går ikke troede jeg kunne løbe på nuværende tidspunkt. Og som kæmpe bonus så følte jeg faktisk slet ikke jeg var ved at dø på noget tidspunkt i dag - noget jeg jo ellers mange andre gange har følt... så mon ikke der er mere i mig!
Og til slut lige et par billeder fra i dag (Alle taget af Jan K. Madsen)
Lige før starten
Her er der kommet farve i kinderne, på trods af at temperaturen ikke er så høj (det var lidt køligt med de korte ærmer - måske det var det der fik mig til at spæne til)
Overskud til en sidste spurt mod mål
0 kommentarer