I morges ringede vækkeuret igen klokken alt for tidligt for at jeg kunne få hældt den obligatoriske kæmpe portion havregrød indenbords. Derefter gik turen med S-toget mod Birkerød. For en gangs skyld samarbejdede S-togene med mig, så der var faktisk fra start lagt op til en god dag.
Før løbet
Før løbet informerede arrangør Tor Rønnow om diverse praktiske ting , ligesom de to jubilarer som jeg omtalte i mit forrige blogindlæg blev hyldet med klapsalver og gaver. Herefter gav ultraløber Frederik Lassen en lille peptalk og der blev uddelt sponsorpræmier. Inden det gik løs havde jeg også æren af at hilse på min blogger-kollega Jesper, som havde fået en af de pladser der var blevet ledige efter afbud.
Klar til start. Foto: Henrik Bendix
Der gives de sidste informationer inden løbet starter. Foto: Henrik Bendix
Selve løbet
Klokken 10 blev grupperne med forventet sluttid på 4:30 og 5:00 timer sendt afsted, mens 4 timers gruppen blev sendt afsted en halv time senere. Jeg var selv i 5 timers gruppen og var derfor i aktion fra starten. Selvom det var en kølig morgen, så havde jeg med lidt held fået tilpasset påklædningen helt perfekt. Løbet blev løbet på Rudersdal ruten, som uden tivl er en super dejlig og rigtig flot rute. På trods af de lavere temperaturer, så var vejret perfekt til løb, og gjorde i øvrigt kun ruten smukkere.
Men afsted det gik - de første 16 km var primært gennem skov, hvor der på en kortere strækning var enddog ret trangt, da der også blev afholt mountainbike løb på ruten. Ved 16 km var det første væskedepot, hvor der blev holdt en kort pause for at fylde væskebæltet op. Igen ved 31 km var der væskedepot, hvor der igen blev tanket op, inden de sidste 11 km skulle klares. Tidsgrupperne blev hurtigt spredt lidt, og jeg endte da også med at løbe den sidste del af løbet imellem 4:30 og 5:00 hovedgrupperne. Hele turen var simpelthen helt fantastisk. Jeg har aldrig forestillet mig, at det kunne være så hyggeligt at løbe et marathon! Jeg fik snakket med en masse forskellige mennesker, og det var bare en super oplevelse. Når man løber og snakker på den måde så farer kilometerne også bare afsted og lige pludselig er man i mål! (Ja der er måske nogle der ryster på hovedet og tænker at jeg er skør, men prøv det! Den er god nok) De sidste mange km løb jeg sammen med en anden løber, hvor vi løb og snakkede og fandt et godt tempo hvor det bare gik derudaf. Benene holdt sig heldigvis gode hele vejen. De sidste 4-5 km var dog noget hårdere, og da den sidste bakke skulle forceres indrømmer jeg gerne, at jeg ikke var super begejstret. Men vi kom op over toppen og klarede det sidste stykke mod mål, hvor jeg stolt og med armene over hovedet kunne løbe i mål på mit første marathon:)
4:30 gruppen. Foto: Henrik Bendix
4:00 gruppen. Foto: Henrik Bendix
Få km til mål. Foto: Henrik Bendix
Den opmærksomme læser bemærker måske, at jeg denne gang ikke har nævnt mine kriser under løbet – der er en simpel årsag til dette: Jeg havde ingen - ikke engang antydningen af en :)
Efter løbet
Efter løbet afholdte Anders Munch Madsen en reception i anledning af hans jubilæum, så jeg gjorde mit for at få genopfyldt sukkerdepoterne samtidig med at løbet lige blev diskuteret med flere af de andre deltagere.
Anders fejres efter at være kommet i mål. Foto: Henrik Bendix
Mod forventning var mine ben efter løbet rigtig gode. Jeg fik slet ikke ømme muskler og stive ben på samme måde som efter 6 timers løbet. Selvfølgelig var der også tale om færre km, men jeg havde slet ikke turdet håbe på at de ville være så lidt ømme efter turen.
En masse erfaring rigere
Og sådan gik det altså til, at jeg fik gennemført mit første marathon og blev endnu flere erfaringer rigere. Efter 6 timers løbet kiksede det for mig at få fyldt sukkerdepoterne op hurtigt efter løbet, men godt hjulpet på vej af Anders lækre kager har jeg i hvert fald gjort mit for at det går bedre den her gang. Til gengæld kiksede det denne gang for mig at medbringe skiftetøj til efter løbet! En bedrift i sig selv, og noget jeg da absolut skal huske fremover – det andet er simpelthen for koldt og vådt. Derudover har jeg erfaret, at hvis jeg skal løbe en masse flere løb hvor man selv medbringer væske, så skal jeg nok overveje en løbeerygsæk med væskeblære. Efter 42.2 km mente mit væskebælte tydeligvis at det var blevet en integreret del af min krop! Det havde i hvert fald sat et godt aftryk på hofte og ryg, som bestemt ikke brød sig om da det skulle tages af, og som lige nu er rimelig ømt.
Men alt i alt en super dag i godt selskab og overordnet bare en fantastisk oplevelse!
Jeg tror godt jeg kan sige, at det ikke er sidste gang jeg har været ude på den rute...
0 kommentarer