© Getty Images

Købeguide: Vælg de rigtige cykelsko

Der er mange ting, der afgører, om en cykelsko er god eller ej. Her er de 5 vigtigste.

8. maj 2014 af Martin Kreutzer

Her er de 5 vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når du køber cykelsko.

  • Spændesystem: Typisk er der 2-3 stropper hen over vristen, der gør det muligt at stramme skoen godt ind til foden. Øverste strop er på de lidt dyrere modeller forsynet med en eller anden form for kliksystem. Det gør det lettere at finjustere spændingen, og det er ofte pengene værd.

  • Sålen: En stiv sål giver ufiltreret kraftoverførsel. Til gengæld er det hårdere for fødderne at mose ned i pedalerne, når intet flekser. Og skal du gå i skoene er det, især på mountainbiken, mærkbart sjovere, når sålen giver sig en smule.

  • Klampemontering: På mtb fronten er det så nemt, for her beror alle pedalsystemer på samme standard. Racerskoene kan enten være til Shimanos små spd-klamper og/eller Looks system med tre huller. Ikke alle racersko er forberedt til spd. Så tjek det, hvis du benytter dette system.

  • Aircondition: De fleste af testens sko har en overdel i luftigt stof. Som en ekstra ventilation rummer enkelte modeller tilmed indsugningskanaler, der blæser fodsveden af vejen. Det kunne være en overvejelse værd, hvis du døjer med overophedede fødder.

  • Pasform og polstring: Spartansk indmad eller ypperlig polstring. Her er der ingen fast standard. Og i praksis er det heller ikke givet, at den bløde sko sidder hjerteligst på foden. Vigtigere end skumfyld er et præcist fit med plads til tæerne, godt hælgreb og fast omfavnelse af vristen. Skoen skal sidde til, så hælen ikke svupper, men samtdigt skal den ikke klemme tæerne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Har du holdt formen ved lige gennem vinteren?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: