Hvad? MTB-sko med bl.a. varmeformbar custom fit-teknologi, svangstøttekiler og ventilation.

Kraftudladning

Shimanos high-end-cykelsko er en gennemført luksusløsning til entusiasterne.

## SHIMANO XC90 | |

Plus: Blæret funktionalitet – og overraskende frækt look fra ellers konservative Shimano.

Minus: Prisen – og en ganske ‘fugtfølsom’ tåventilation.

Pris: 2.899 kr.

Konklusion: En fremragende MTB-sko vurderet på både funktionalitet, komfort og design. Men prisen er vild! Så spørgsmålet er nok: Synes man, nogen cykelsko er det værd? Well, vi sparer op ...

www.shimano.com/

Kaster man små 3.000 kr. efter en mountainbikesko (dog set til 2.159 kr. på nettet), må man rimeligvis forvente noget helt særligt. Og lad os bare slå fast: XC90 leverer varen! Skoen er proppet med lækre detaljer, der tilsammen gør skoen til en fornøjelse – hvert sekund i sporet.

Meget godt kan siges, men vi hæfter os ved fire ting: Skoen kan customfittes via varmeformbare materialer og en ditto indersål, der suppleres af justerbare kiler for bedre svangstøtte og hælgreb. Sammen med et mikrojusterbart vristspænde og to modsatrettede – godt tænkt! – velcrostropper giver det en suveræn pasform trods skoens markante racestivhed.

En gennemgående mellemsål i karbon er suppleret med en ekstra karbonplade i forfoden og sikrer overlegen kraftoverførsel. Ventilationsnet i tåen sørger for kølende luft på hede dage – og våde tæer i fugtige spor.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: