Fakta: Kortærmet cykeltrøje i vandtæt stof med tilhørende løse ærmer. Str.: XS-XXL.

I regn og slud ...

Endura Equipe Classics SS er en professionel vandtæt cykeltrøje til en overkommelig pris.

10. september 2015

## Endura Equipe Classics SS | |

Plus: Meget let og smidig. God vandtæthed.

Minus: Bøvlede løse ærmer.

Pris: 1.399 kr.

Konklusion: Skal du udvide garderoben med ét produkt, der ligger mellem sommer- og vintertøjet, så er en vandtæt trøje en rigtig god investering. Og her får du et klasseprodukt i en prisklasse under konkurrenternes.

www.endurasport.com

Det er ikke længere nok, at cykelgarderoben består af et sæt sommertøj med korte ærmer og ben og et sæt tykt tøj til vinteren. I dag fintuner tøjproducenterne deres produktlinjer til helt specifikke vejrforhold, og det er der kommet en helt ny produkttype ud af: Superlette, åndbare regnjakker, som er perfekte til en våd efterårsdag.

Skotske Enduras Equipe Classics-trøje er en lækkerbidsken af en regnjakke, som ligner og føles som en ganske almindelig cykeltrøje. Den er lavet i et meget tyndt softshell-materiale, som ud over at kunne ånde er let og strækbart. Trøjen giver dig fuld beskyttelse for regn, men er stadig tynd/åndbar nok til, at du ikke koger over, når regnen stopper.

I udgangspunktet er det en kortærmet trøje, men for at gøre den mere brugbar leveres den med løse ærmer i samme stof. De virker til topkarakter – når man har fået dem på. Men vi kunne have ønsket os en regulær langærmet trøje, idet de løse ærmer er besværlige at trække på, og det er stort set umuligt at gøre på cyklen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvad er det bedste ved vintertræning?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: