Lang ryg Det ekstralange rygstykke kan foldes op/ned efter behov.

Knivskarp cykeljakke

Gore Bikewear sætter trumf på med den ultrafunktionelle allweather-jakke Oxygen.

Gore Bikewear All-weather Oxygen | |

Pasform: Svært at forestille sig, hvordan en (tight) cykeljakke skal sidde bedre.

Kvalitet: Gennemført tysk grundighed og kvalitet hele vejen igennem.

God til prisen: Vi er rykket op i luksusklassen – og det koster. Men produktet holder.

Konklusion: Oxygenjakken er blevet testrytternes nye bedste ven! Alt i alt sidder den bare perfekt, og skal udtrykket figursyet bruges, må det være her. Klarer alt, hvad vi udsætter den for, til absolut topkarakter - og vi kigger forgæves efter minusser.

Pris: 1.500 kr.

www.gorebikewear.com

Første indtryk af Gores ambitiøse Oxygen-jakke til regn- og møgvejr er: Wauu, hvor den sidder, men er den ikke lidt kort foran? Niks, for når du først sidder foroverbøjet på cyklen, er snittet perfekt. Flad over maven og uden irriterende folder. Pasformen er tæt, men føles ikke for stram, bl.a. fordi der ved albuer og zoner i ryggen er brugt det superfleksible Gore-Tex-stretchmateriale, så man oplever både god bevægelsesfrihed og tæt pasform.

Det øverste af ærmerne, skuldrene, fronten og ryggen er i ultralet Gore-Tex Paclite. Vi testede jakken i al slags vejr: fra 16 graders varme til bidende kulde. Desuden udsatte vi jakken for hagl, regn, sneslud og storm, og alt blev klaret til topkarakter. Når man i øvrigt er totalt gennemblødt efter en sjaskvåd 2-timers skovtur, så efterlader Oxygen-jakken overkroppen knastør. Imponerende – og understreger den overlegne åndbarhed, selv når tempoet er pisket højt op. Samtidig byder jakken på en hel stribe finpudsede smådetaljer.

Pakkepose.

  • Der følger en lille pose med, så du kan have den i baglommen. Posen har net i siderne så fugten kan slippe væk.

Produktinfo:

Allweather-cykeljakke med Gore-Tex-membran. Ergonomisk fit, stretchzoner, halvhøj krave, ekstralang ryg, mulighed for hætte. Str. S-XXL.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: