Produktinfo Pakbar letvægtscykeljakke med ekstern pakpose. Vind- og vandtæt. Reflekser. S-XL.

Perfekt til overgangsvejr

Et fornemt bud på en vejrrobust overtræksjakke til cykling – stort set året rundt.

Endura Helium Jacket | |

Konklusion: Komfortoplevelsen er høj, og funktionaliteten upåklagelig – så længe du ikke megasveder. Den er vandtæt, og det koster altså på åndbarheden. Er heller ikke super tynd.

Pris: 1.100 kr.

www.endura.com

Det bedste ved Enduras cykelskarpe overtræksjakke er det gennemførte snit. Man føler sig virkelig godt klædt på, når man sidder foroverbøjet i den klassiske cykelpositur: Ryggen er fornøjeligt lang, så den dækker dybt ned over lænden, fronten poser ikke synderlig, ærmerne har tilpas rigelig længde, mens lynlåsen er asymmetrisk, så den slutter lidt til venstre for hagen.

Kraven er ekstra høj og er et kapitel for sig. Den har nemlig en blød, elastisk zone, som er super behagelig mod hals og hage, og som lukker perfekt af for fartvind og træk. Samme gode løsning er brugt ved håndleddene.

Materialet klarer fint vind og regn – og så kan den gemmes væk i en lille pakpose.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: