Produktinfo Vandtæt, åndbar mtb-jakke i 2,5-lags HyVentmateriale. Stor lynlåsryglomme, reflekser og foret krave. Str. S-XL.

Toptunet regnjakke

Godt materialevalg og fine detaljer sikrer en gennemtænkt MTB-jakke til de våde dage.

## The North Face Muddy Tracks Jacket | |

Funktion: Jakken er velsiddende, 100 pct. vandtæt og med fin åndbarhed.

Kvalitet: Gedigen kvalitet, og der er kælet for de små detaljer.

God til prisen: Vi har prøvet klart dyrere jakker, der gør det klart ringere.

Konklusion: Det er højsæson for en jakke som The North Face Muddy Tracks Jacket. Og derudover kan den fint bruges i stort set alle andre sæsoner også. Så du får masser af anvendelighed, gennemført funktionalitet og en skarp pasform med blik for små fine detaljer, fx i krave og lommer.

Pris: 1.299 kr.

www.thenorthface.com

The North Face Muddy Tracks Jacket

Man behøver ikke at have Muddy Tracks på i ret lang tid, før man har en klar idé om, at her er en skarp mountainbikejakke, som kan klare jobbet – også når det bliver rigtig vådt og slasket på de opkørte spor.

The North Face har brugt deres velprøvede vandtætte materiale HyVent, og det udmærker sig ved at have en ganske strålende åndbarhed. Bevares, det er stadig 100 pct. vandtæt, og dermed er der også en begrænsning for, hvor vildt man kan fyre den af, uden at man bliver fugtig indefra. Men vi fandt niveauet absolut acceptabelt.

På detaljesiden er der et væld af plusser: Vi var vilde med den ekstra høje nakke i den fint tætsluttende (blødt forede) krave. Her blev virkelig lukket ekstra af – godt tænkt! Og napoleonsbrystlommen holder fint fast på fx mobilen, ryglommen er dejlig rummelig, og ærmerne har en rigtig god længde. Så klart ‘thumps up’ til TNF.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvad er det bedste ved vintertræning?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: