4x gear, du bare MÅ eje til de kolde cykelture

Det kan være svært at nå en cykeltur, mens det stadig er lyst. Vi guider dig her til sæsonens lækreste udstyr, der gør det sikkert og sjovt at cykle i mørket!

14. november 2016 af Peter Hyldahl

1. Skoovertræk - GripGrab Thermo Hi-Vis

Hi-Vis på cykelskoene gør dig sikker på vejene, da de er på højde med bilens lyskegle, når du cykler – og synligheden forstærkes af pedalbevægelsen, der fanger øjet. Dette overtræk har justerbart velcrobånd under sålen og termoisolering. Pris: 349 kr.

2. LetvægtsBeanie - POC AVIP Road

Den tynde, tætsiddende hue – beanie – passer perfekt under cykelhjelmen og luner rart på de kolde dage. Ud over det fluorescerende materiale har du også reflekterende logo. Vægten er 22 gram, størrelsen er onesize. Pris: 295 kr.

3. Cykelhandske - POC AVIP Glove Long

Den langfingrede cykelhandske fra svenske POCs sikkerhedsfokuserede såkaldte AVIP-high vis-serie holder snitterne lune på kølige dage. Den markante, reflekterende overdel hjælper til, at du altid bliver spottet i lyskeglen – især hvis du også vifter med hænderne. Pris: 450 kr.

4. Hjelmovertræk - gripgrab helmet cover hi-vis

Kroner du dit cykeloutfit med det heftigt neonfarvede cover på hjelmen, skal du nok blive spottet på farten. Logoerne er tilmed reflekterende. Materialet blokerer vinden og holder regn og slud ude. En elastisk snøre sikrer pasform på diverse hjelme. Pris: 199 kr.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: