Fakta: Cykelcomputer med GPS. Kompatibel med Bluetooth-watt- og kadencemålere.

Lovende cykeltakter fra Polar

Cykelcomputeren Polar V650 viser gode takter, men p.t. slår den ikke Garmin.

## Polar V650 | |

Plus: God skærm, konkurrencedygtig pris og meget enkel at bruge.

Minus: Savner funktioner.

Pris: 2.199 kr.

Konklusion: Polars V650 holder en stærk pris og kan blive et brag af en cykelcomputer, men mangler lige nu et par centrale funktioner, fx et kort og mulighed for at arbejde sammen med mobilen.

www.polar.com

Polars nye cykelcomputer har været ventet længe. Den viser gode takter, men mangler endnu lidt for for alvor at true Garmin.

Det gode først. Cykelcomputeren er nem at bruge, og den har et tydeligt display. Modsat Garmins cykelcomputere har den kun en knap på fronten, og det er en fordel. Et enkelt tryk her definerer en omgang, og holder du knappen nede, så starter eller stopper du tiden. Det er ikke til at tage fejl af. Også pulsfunktionerne er suveræne. Den grafiske fremstilling af, hvor lang tid man har befundet sig i de forskellige pulszoner, er inspirerende og giver lyst til at knokle ekstra.

Der, hvor Polars cykelcomputer har mangler, er på navigation og smartfunktioner. V650 har ingen kort og kan ikke bruges til at finde vej med. Den kan heller ikke synkroniseres med mobilen, og du kan altså ikke se SMS’er på den og fx få oplysninger om vejret, som du kan på Garmins cykelcomputere (det skulle dog komme i en softwareopdatering til efteråret). Til gengæld er Polar foran på prisen. Den koster kun godt det halve af Garmins topmodel.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: