PRODUKTINFO: Trådløs cykelcomputer med hastighed, maks.-fart, gennemsnitsfart, distance, ur, køretid og samlet distance. Vandtæt. Integreret trykknap i displayet. 18 gram.

Markedets mindste

Cykelcomputeren MINIfree viser klart, at det ikke altid er størrelsen, det kommer an på.

O-Synce MINIfree | |

Funktion: Opsætningen driller, men på farten er funktionen nem og bekvem.

Kvalitet: Hverken den lille holder eller egermagneten begejstrer.

God til prisen: Søger du en lille, fiks cykelcomputer, er MINIfree sagen.

Konklusion: Fræk, lille cykelcomputer, der fikst forsyner dig med de mest centrale informationer om din cykling. Små skønhedspletter trækker ned i den samlede bedømmelse, men ændrer ikke ved, at MINIfree er en fin, lille sag for dem, der ikke gider GPS m.m.

Pris: 299 kr. (trådløs)

www.o-synce.com

MINIfree lever op til navnet. Den er bare lille! Men det forhindrer dog ikke cykelcomputeren i at levere varen, for med simple klik på selve skærmen leverer den alle de basisfunktioner, som du har behov for på den daglige træningstur. Inden det kommer så vidt, må du dog indstille dig på en alt for bøvlet indstilling af computeren.

Alle grundindstillinger foretages med en kuglepen på bagsiden, hvor det af gode grunde er svært at se, hvad der sker omme foran. Irriterende! Når først computeren er monteret på sin fikse holder, og den unødvendig klodsede egermagnet er placeret i forhjulet, er besværet hurtigt glemt. På farten begejstrer cykelcomputeren nemlig med sin utrolig intuitive betjening og en trådløs forbindelse, der ikke på noget tidspunkt glippede. Samtidig er den en fryd for øjet, som den sidder lille og diskret på styret med et glat, stilrent kabinet uden en eneste trykknap.

En ærgerlig detalje, der understreger, at MINIfree har potentiale til toppoint, men ikke helt er der endnu, er manglen på en energisparefunktion. Ifølge manualen bør du derfor tage minien af, når cyklen ikke er i brug.

  • MINIfree er her vist i naturlig størrelse. Den fås både med ledning og i en trådløs version.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: