Produktinfo Cykelcomputer med GPS og medfølgende pulssensor og oplader. Vægt: 156 gram. Batteritid (opgivet): 12 timer.

Med storskærm på styret

En ny GPS-baseret cykelcomputer imponerer med kæmpe trykfølsom skærm, der kan give dig alternative ruteforslag. Den avancerede sag er i den dyre ende og appellerer mest til entusiasten.

## Mio Cyclo 305 HC | |

Funktion: De mange funktioner er lette at bruge og finde rundt i.

Kvalitet: Solid og holdbar konstruktion, der nok skal holde.

God til prisen: Ikke klassens billigste, men et godt alternativ i prisklassen.

Konklusion: Mio er et frisk bud på en GPS-computer og en værdig konkurrent til de store spillere. Især detaljer som alternative ruter og det store display trækker op. Størrelsen og det faktum, at displayet under nogle forhold kan være svært at aflæse, trækker ned.

Pris: 2.999 kr.

www.mio.com

Mio Cyclo 305 HC

Der kommer stadig flere cykelcomputere med indbygget GPS på markedet. Det er en god udvikling, da Garmin ellers har været nærmest enerådige på den front. Nu er det Mio, der giver konkurrence til den amerikanske gigant. Mio tilbyder et af de største displays, vi har set i en cykelcomputer. Og derudover har den adskillige andre tricks i ærmet.

På cyklen betyder den store farveskærm, at du kan holde øje med mange forskellige informationer på samme tid. Dertil kan du skræddersy siderne til at vise præcis det, du ønsker. Skærmen mangler lidt kontrast, når du skal se tal – til gengæld er kortfunktionen god og overskuelig. Og det er vigtigt, for et af Mios mest bemærkelsesværdige tricks er ‘surprise me’-funktionen, der finder alternative ruter til dig baseret på tid, rute eller distance! Kanon måde at gøre træningen mere inspirerende på!

Den 3" store skærm er imponerende, men hele enheden er også fysisk meget stor at have siddende på en racercykel – det bør du tænke på, inden du slagter sparegrisen.

Og den skal slagtes. Med en pris omkring de 3.000 kr. er det en cykelcomputer til den kræsne entusiast. Mios brugerflade minder på mange måder om en mobiltelefons. Du styrer alt via den trykfølsomme skærm og har kun én knap i bunden som på en iPhone. Herfra kan du gemme, vælge workouts og meget andet.

Opsætningen og ibrugtagningen er yderst enkle, omend lidt omstændelige. Det er lidt sært, at man skal indtaste tid og dato, når nu alle andre GPS-enheder klarer dette, så snart de har GPS-signal. Men det er detaljer, og alt i alt er opsætningen let, og skærmen reagerer fint på input. Et enkelt irritationsmoment er, at programmet, hvor du kan lægge træningen op, ikke understøtter alle internetbrowsere. Men der kommer løbende opdateringer, der skulle rette dette. Det glæder vi os til, for træningssitet fungerer godt.

Mios force og ulempe er dens størrelse. Skærmen er godt nok større end på dens nærmeste konkurrent, Garmin Edge 800, men selve enheden er også næsten 50 pct. større – og den fylder!

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: