Produktinfo GPS, navigation via kort, personligt display, trykfølsom farveskærm.

Ultimativ cykelcomputer

Garmin satte nye standarder for, hvad en cykelcomputer kan (og må koste) med deres Edge 810. Touchskærm og alle de funktioner, vi kan ønske os, sikrer den en plads blandt årets gear.

## Garmin Edge 810 | |

Konklusion: Kongen blandt cykelcomputere! Men afgjort også til en pris, der er en konge værdig.

Pris: 3.499 kr.

www.garmin.com

Den tidligere model Garmin Edge 800 var kongen blandt cykelcomputere, og efterfølgeren her, Edge 810, er den nye konge. Den middelstore computer har fået et nyt og lækkert interface. Den har en stor, klar og trykfølsom farveskærm, og du kan scrolle hurtigt mellem flere sider ved at tappe let på skærmen – som du i øvrigt kan sætte op, helt som du vil. Det er genialt enkelt og stærkt vanedannende. Computeren kan også vise vej ganske som en bil-GPS, og den bruger de samme kort. Kortene kræver dog et tilkøb (1.000 kr.), der får prisen til at sprænge alle rammer.

Edge 810 er proppet med funktioner. Der er simpelthen ikke én funktion, vi savner. I praksis finder den hurtigt satellitter og reagerer prompte på alle input.

Den kommer med to beslag. Det ene kan monteres lidt foran styret. Det er små detaljer som denne plus den meget velfungerende hjemmeside, Garmin Connect, som gør Edge 810 til den bedste GPS-computer! Ydermere kan den tilsluttes din telefon, og du kan så overføre data live, så venner kan følge dig undervejs på fx Facebook eller Twitter.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: