Særlige funktioner Livetracking, vejrmelding m.m.

Verdens bedste cykelcomputer

Sætter nye standarter for hvad en cykelcomputer kan - også hvad den skal koste.

19. november 2014

## Garmin edge 1000 | |

Plus: Verdens bedste cykelcomputer.

Minus: Fysisk stor og ekstremt kostbar.

Pris: 4.800 kr.

Konklusion: En på alle måder imponerende enhed, der er størst på både funktioner, design, hurtighed og pris. Den fylder i øvrigt rigtig godt på styret og er altså ikke oplagt, hvis du vil vægtoptimere raceren.

www.garmin.com

Med kort som i en bil-GPS, Wi-Fi, Bluetooth, mulighed for at livetracke og køre virtuelt mod venner og meget mere er den nye Edge 1000 et overflødighedshorn af funktioner. Det er markedets klart dyreste, mest avancerede og heldigvis også bedste computer. For trods de utallige funktioner – herunder at kunne vise aktuelt gear, hvis du har en elektronisk geargruppe! – er den også let at betjene og sætte op.

Alt fra pulsmåler til kadencemåler medfølger, og via enkel søgefunktion bliver de hurtigt parret. Herefter kan du indstille displayet til den visning, du vil, og bladre gennem siderne på den trykfølsomme skærm. Og det går hurtigt, da processoren også har fået et gevaldigt løft. Slut med ventetid!

Mængden af funktioner er imponerende, men meget er efterhånden lir og ikke uundværlige træningsdata. Så har du allerede en Edge 510 eller 810, kan du godt spare nyinvesteringen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: