Find den rigtige saddel

Find den rigtige saddel

En god saddel er helt afgørende for at undgå saddel-smerter. Men en god saddel er ikke bare en god saddel. Der findes mange forskellige typer, og det gælder om at finde den, der passer dig.

  • Af Lasse Lyhne
  • 25-06-2009
  • Aktiv Træning nr. 7, 2009
Cykel

Saddelsmerter kan gøre cykelturen til en pest, men hvis du følger rådene her på siden, kan du nemt undgå de smertefulde cykelture.

Hård eller blød:

Det er fristende at vælge en blød og polstret saddel, men kører du med cykelbukser med pude, betyder den dobbelte polstring, at dine siddeknogler synker i, og blodtilførslen til de sarte områder bremses. Vælg derfor en hård saddel i kombination med et par gode cykelshorts.

MTB eller race:

Der er ikke forskel på en MTBsaddel og en racersaddel, men da en MTB-saddel får flere tæsk, er det en god idé at vælge en saddel i lidt kraftigere og mere holdbare materialer.

Saddelbredde:

Noget af det vigtigste er, at sadlen er så bred, at den støtter dine siddeknogler. Racersadler er i udgangspunktet lavet til små, tynde mænd på 65 kilo og er ofte for smalle til en typisk skandinav. For at finde ud af, hvor bred en saddel du behøver, skal du måle afstanden mellem dine siddeknogler. Det gør du ved at sætte dig på et stykke papkasse og måle afstanden mellem de 2 fordybninger, der opstår. Nogle cykelhandlere har også en særlig pude, der kan måle afstanden mellem siddeknoglerne. Sadler kommer normalt i 3 bredder - vælg en bredde, der støtter dine siddeknogler uden at være for bred.

Kløft eller ej:

Sadler med en kløft i midten vinder frem. Kløften skulle mindske trykket på mellemkødet og øge blodtilførslen. Der er ikke videnskabeligt bevis for, at det virker, men prøv, om det er noget for dig. Sadlerne er dog skrøbeligere end de traditionelle sadler, og er du en tung gut, der kører en aggressiv mountainbike, bør du undgå en saddel med kløft.

Hvad er saddelsmerter?

Saddelsmerter er helt naturlige, når du begynder at bruge mere tid i sadlen end sædvanligt. Smerterne mærkes typisk i mellemkødet (det lille stykke mellem anus og de ædlere dele) og i siddeknoglerne – de 2 knoglede punkter bag ballemusklerne, der bærer din vægt, når du sidder på en cykelsaddel.

Smerterne skyldes, at de små punkter skal bære hele din kropsvægt. Blodtilførslen til dem hæmmes derfor markant, og de får ikke den ilt og de næringsstoffer, de har brug for. Ømheden forværres desuden af den friktion, der opstår ved de små bevægelser på sadlen.

På lang sigt kan den manglende blodtilførsel og friktionen betyde, at der skrabes hul i huden, og de såkaldte saddelsår kan udvikle sig. Saddelsår er en alvorlig lidelse, der kræver lægelig behandling.

Mere om samme emne

Vælg de rigtige shorts

Et par gode, velpolstrede cykelbukser er et must, hvis du træner meget. De gode bukser har anatomisk skårne puder, der nøje er formet efter kroppen og sikrer, at trykket fordeles optimalt. Det er meget individuelt, hvilke shorts der passer bedst, så prøv dig frem.

NYHEDSBREV

Få vores gratis nyhedsbrev med masser af gode tips til din træning.

Følg os på instagram

Følg os på instagram

Få forsmag på testvindere og kom med bag kameraet.

Find os her
Mest læste
4x gear til vinterens cykelture

4x gear til vinterens cykelture

Cykeludstyr |

Det kan være svært at nå en cykeltur, ...

Læs mere
<span class='restricted_content teaserbadge_image authenticated'><img src="http://aktivtraening.dk/files/bonnier-atr/imagecache/restricted_access_badge/bp_restricted_content_da-DK/plus-orange-at_24.png" alt="Eksklusivt materiale" title="Eksklusivt materiale" width="30" height="30" class="alternate"/><img src="http://aktivtraening.dk/files/bonnier-atr/imagecache/restricted_access_badge/bp_restricted_content_da-DK/plus-orange-at_24.png" alt="Eksklusivt materiale" title="Eksklusivt materiale" width="30" height="30" class="default"/></span>12 geniale apps til din cykeltræning

Eksklusivt materialeEksklusivt materiale12 geniale apps til din cykeltræning

cykel-app |

Der findes masser af gode apps, som du ...

Læs mere
Fantastisk cykelcomputer

Fantastisk cykelcomputer

Cykelcomputer |

Garmins Edge 800 er en fantastisk ...

Anmeldelse af Garmin Edge 800
Verdens bedste cykelcomputer

Verdens bedste cykelcomputer

Cykelcomputer |

Sætter nye standarter for hvad en ...

Læs mere
Stor test af minipumper og multitools

Stor test af minipumper og multitools

Cykeludstyr |

Et godt multitool og en solid ...

Læs mere
Nyeste
4x gear til vinterens cykelture

4x gear til vinterens cykelture

Cykeludstyr |

Det kan være svært at nå en cykeltur, ...

Læs mere
Fremragende kædeolie fra WD40

Fremragende kædeolie fra WD40

Cykeludstyr |

WD40 Bike består af en stribe produkter ...

Læs mere
Hvilket udstyr kræver landevejscykling?

Hvilket udstyr kræver landevejscykling?

Spørg os |

Jeg vil rigtig gerne i gang med ...

Læs mere
Strømpe til beskidt cykel

Strømpe til beskidt cykel

Cykeludstyr |

Træt af at slæbe skidt og møg fra ...

Læs mere
Lille men kvik GPS

Lille men kvik GPS

Cykelcomputer |

Hvis du er på udkig efter en lille ...

Læs mere
Cookie- og privatlivspolitik