Hvad skal jeg have i sadeltasken?

Jeg er lige begyndt at køre på mountainbike og kan se, at mange kører rundt med en lille taske under sadlen. Hvad har de med i den?

I sadeltasken er det en god idé at opbevare noget værktøj og mindre reservedele, så du kan klare nogle af de mest almindelige reparationer ude i skoven. Hvis du ikke medbringer grej til at lappe en punktering eller skrue en vital bolt fast med, risikerer du at skulle bruge lang tid på at trække cyklen ud af skoven, fordi en punktering satte en stopper for dagens træning.

Ud over det grej, vi omtaler herunder, kører mange også rundt med en 50’er til en is eller en øl på en varm sommerdag.

Grej til turen

  • Cykelslangen sparer dig for en masse tid, fordi du ikke skal lede efter hullet og herefter lappe det.

  • Selvklæbende lapper, hvis du punkterer mere end én gang på samme tur.

  • Dækjern, så du kan få dækket af ved punktering.

  • Multitool med forskellige unbrakonøgler, så du kan stramme alle cyklens bolte. Bør indeholde en kædeskiller, hvis kæden knækker.

  • Masterlink, så du kan samle kæden igen, hvis den knækker ude i skoven.

  • ‘Tredje hånd’ er et stykke bøjet ege eller kraftigt ståltråd til at holde på kæden, mens du samler den.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: