Produktinfo Pedalsæt m. indbygget wattmåler (Look-pedal). Systemet er kompatibelt med Polar CS600, CS600X og CS500 og benytter W.I.N.D.-teknologien, som er kendt fra Polars produkt-serie. Flere prispakker.

Kraftmåler i pedalen

Polar nytænker wattmålingen med gennemtænkte og fikse powerpedaler, der nemt monteres på cyklen. Desværre er prisen stadig meget høj.

## Polar Kéo Power Pedals | |

Funktion: Systemet er helt i top, men kobler sig til for få af Polars produkter.

Kvalitet: Virker solidt. Sidder beskyttet, så man ikke er nervøs eller begrænset.

God til prisen: Stadig lidt dyrt. Vi havde håbet på en skarpere (billigere!) pris.

Konklusion: På brugerniveau udmærker Polars Power Pedals sig ved at være uhyre nemme at betjene. Funktionsmæssigt giver de al den sjove og fine info, der gør, at man kan træne super målrettet. Prisen er stadig i den høje ende, men fleksibiliteten – kan bruges på flere cykler – er et plus.

Pris: 12.000 - 15.000 kr.

www.polar.dk

Polar Kéo Power Pedals

Der er spændende nyt til gear og lir-entusiasterne inden for cykelsporten: pedaler med indbygget wattmåler! Polar er som de første klar med deres Kéo Power Pedals (og Garmin er på trapperne med noget lignende). Så det var da også med en vis spænding og forventning, at vi kastede os ud i at testkøre Kéo-systemet.

Kort fortalt blev vi da heller ikke skuffede. For hidtil har wattmålere været synonym med avancerede og møgdyre systemer, der enten var indarbejdet i kranken eller i hjulet. Det har også begrænset wattmålere til professionelle og de allermest ambitiøse cyklister.

Men med Kéo Power Pedals er det nu lige så nemt at sætte systemet på sin cykel, som det er at skifte pedaler. Vi brugte få minutter på den del. Og en ekstra bonus er, at pedalerne uden problemer eller kalibrering kan flyttes til en anden cykel. Fikst!

Polar har samarbejdet med Look i udviklingen af pedalen, og selve wattmålerenheden består af en ‘elektronik-kerne’ indbygget i hver pedal. Kernen indeholder 8 sensorer, der foretager målingerne. Selve senderenheden sidder på den modsatte side af pedalarmen.

Systemet tændes og slukkes med en knap på den ene enhed. Det kalibrerer sig selv på 5 sekunder, og så er det ellers bare at træde i pedalerne og så aflæse dataoutput i form af samlet wattoutput, højrevenstre- balance i procent samt kadence.

Det er stærkt motiverende på turen, og selvom vi oplevede en mindre forsinkelse fra aktion til reaktion på computeren, så generede det ikke over de lange, seje træk. Efter træningen kan anstrengelserne aflæses og analyseres ved hjælp af Polars træningssoftware. Vi overførte nemt og hurtigt dagens data fra cykelcomputeren. Igen nemt betjent og stærkt motiverende for målrettet træning.

Det er et dyrt stykke legetøj, men der er rig mulighed for at gøre sin træning meget specifik. Desværre er det stadig kun få af Polars produkter, som systemet virker sammen med. Vi savner fx multisportsuret RCX5, som nok ville kunne få tri-folket mere i købstanker.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: