Specialized laver e-cykler til alle aldre og behov. 

Derfor skal du købe en elcykel

Har du ikke selv fået øjnene op for de fordele og fantastiske cykeloplevelser, som e-cykler giver i din hverdag og sport? Så læs videre her.

23. maj 2017 af kommerciel redaktion for Specialized

De første forsøg på en el-cykel er næsten lige så gamle som selve cyklen. Allerede i 1890'erne dukkede de første eksempler på cykler med el-motor op. Motoren drev typisk baghjulet rundt og ydede kun ganske få watt. Til gengæld var den tung og batteriet holdt kun nogle få minutter. E-cyklerne har udviklet sig meget siden. Især Specialized har vist vejen med de første fuldblods-mountainbikes med motor og high-tech pendler cykler til den moderne mand og kvinde. Hvis du endnu ikke er fan af e-cyklen, så lister vi her 5 gode grunde til at overveje én. 

1. Det sunde alternativ til en bil

På de dage, hvor det blæser eller du føler dig uoplagt til at nappe en 10-20 km. på jobbet, er der bare noget ekstra motiverende ved tanken om, at elcyklen kan hjælpe dig hurtigt og smidigt frem i det omfang, som du har brug for. 

Hightech-pendlercyklen fra Specialized med 11 gear og motorhjælp på op til 45 km/t. Elcyklen ruller blidt over kantsten, rødder og huller i vejen og er udstyret med hydrauliske bremseskiver, der yder optimal bremsekraft. Også i regnvejr. 

2. Kom nemt fra a-b uden at svede

Afholder du dig i det hele taget fra at cykle på jobbet, fordi du ikke vil dukke op på kontoret med sved på ryggen? Med en elcykel behøver du ikke at tonse derudaf, men får alligevel frisk luft – og kan selvfølgelig give den mere gas på hjemvejen.

El-pendlercykel fra Specialized. Allroundcykel, der både fungerer i byen, på skovstier og længere pendlerstrækninger. Sporty, men komfortabel kørestilling. Med skærme, lys, baggagebærer og stærke dæk er den velegnet til bykørsel og daglig pendlercykling. 

3. Perfekt træningsmakker

Elcyklens motor aktiveres, når du træder i pedalerne – du skal altså stadig arbejde for sagen, men du kan helt selv bestemme belastningen ligesom i et fitnesscenter. Har du brug for et boost på en umulig bakke, så slipper du for at stå helt af med en e-bike. 

El-mountainbike fra Specialized. Rendyrket XC-mountainbike med fuld affjedring, brede såkaldte 6Fattie-dæk og suveræne styreegenskaber. Perfekt i selv det mest teknisk krævende terræn og oplagt til lange ture.

4. Udvid din cykelradius

Du kan tage på lange cykeltogter uden at skulle træne helt vildt til det, fordi e-motoren kan assistere. På den måde får du oplevet meget mere end ellers. En klar fordel i en travl hverdag eller under cykelferier på landeveje og grusstier herhjemme eller udenlands.

5. Alle kan være med

Med e-cykler bliver det pludselig dejligt nemt for alle at være med – uanset alder og træningsniveau. Kom ud på skovstierne med børnene og din gamle mor eller far helt uden problemer. Cykelglæden bliver meget større på denne måde. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: