For og imod 26’erens fans hævder, at dækkene til de store 29-tommer- hjul vil slæbe rundt med ekstra meget mudder, og det vejer og koster fart. 29’erens fans siger, at det opvejes af, at de kan køre hen over næsten alt. © Colourbox

Gør størrelsen en forskel?

Hvad er fidusen ved de nye mountainbikes med vildt store hjul? Er større bikes hurtigere end de normale?

29 eller 26 er det store spørgsmål inden for mountainbikesporten i øjeblikket. Tallene refererer til størrelsen på cyklens hjul, som enten er de normale 26 tommer eller markant større: 29 tommer i diameter.

Du kan dog ikke bare sætte store hjul på din gamle mountainbike – resten af cyklen skal følge med, så fx rammen og forgaflen passer til hjulene. 29’eren har en lille fordel i bedre vejgreb, fordi den simpelthen har mere dæk at gribe med. Den tromler også brutalt hen over sten og rødder, som 26’eren mister fart på. Til gengæld er 29’eren sværere at accelerere op i fart, og det er ekstra vigtigt, at dæk, fælg og slange er letvægtsmaterialer (som er dyre), fordi vægten af cyklens roterende dele har stor betydning for, hvor meget kraft du skal bruge på at holde farten oppe.

Om fordelene opvejer ulemperne, er et åbent spørgsmål. At verdensmesteren Jaroslav Kulhavy kørte titlen hjem på en 29’er, beviser ikke nødvendigvis, at 26’eren er blevet udkonkurreret. Måske var Kulhavy bare i bedre form end de andre.

Men faktum er, at flere og flere producenter satser på de store cykler, og du kommer helt sikkert til at se mange flere af dem i år.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvad er det bedste ved vintertræning?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: