Hvordan finder jeg den rigtige stelstørrelse?

Stelstørrelsen er det vigtigste mål på cyklen, da alle komponenter monteres på stellet, og stellet dermed er udgangspunktet for alle indstillinger af din cykel.

25. marts 2011

I praksis er det dog svært at finde ud af, hvilken størrelse der er rigtig for dig. Det skyldes, at mange cykelproducenter i bestræbelserne på at skille sig ud fra hinanden arbejder med selvstændige stelstørrelser. Det betyder, at en størrelse 58 ikke er lige stor hos fx Cannondale og Colnago.

Introduktion af racercykler med hældende overrør har ikke gjort tingene nemmere. Derfor er du altid nødt til selv at gribe tommestokken og måle cyklen.

Sådan gør du Den reelle stelstørrelse på en racercykel finder du ved at måle fra midten af krankboksen A til midten af samlingen på overrøret og sadelrøret B. Har rammen et hældende overrør, måler du en vandret linje fra midten af samlingen på kronrøret og overrøret C til sadelrøret eller -pinden B, hvor punktet markeres med tape. Herefter er det nemt at måle fra midten af krankboksen op til tapen. For at finde den størrelse, der passer til dig, ganger du din skridtlængde med 0,63. Længden på stellet er lige så vigtig som højden.

Længden skal være sådan, at når du sidder på sadlen med hænderne placeret oven på bremsegrebene, og albuerne er let bøjede, skal du kunne se fornavet BAG styret. Ellers er cyklen for kort.

MTB Stelhøjden på en mountainbike er mindre vigtig. Stellet må dog ikke være for kort. Tjek, at stellet har den rette længde, ved at placere din albue op imod sadelrøret og lægge armen på overrøret, så din arm peger fremad, og din hånd er udstrakt. Der bør lige akkurat IKKE være plads til dine fingerspidser, inden de rører kronrøret.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: