Stor købeguide til racercykel

Stor købeguide til racercykel

Skal spareskillingerne smides efter en ny racercykel? Her er alt, hvad du skal vide, inden du deponerer formuen hos den lokale cykelhandler.

  • Aktiv Træning nr. 6, 2014

Start som cykelrytter – i dag

Cykling er verdens fedeste motionsform. Pedalridtene slanker og styrker uden at skade! Turene får dig ud i naturen, løfter konditallet og sænker stressniveauet. Og cyklen byder både på meditative rejser langs landevejen og adrenalinpumpende temporidt ad skovens snørklede stier.

Find ud af, hvad du er til – og gør klar til en tilværelse som cykelrytter. Hent hele artiklen 'Start som cykelrytter – i dag':

Abonnenter, download her.

Stor købeguide til racercykel

Skal du ud og købe en ny racercykel? Her har vi samlet alt, hvad du skal vide, inden du deponerer formuen hos den lokale cykelhandler.

1. Dæk

Køb altid de bedste dæk du har råd til. Dæk har enorm betydning for køreegenskaberne, og det er her du kan forbedre mest for færrest penge. Forskellen mellem de billigste og bedste dæk kan være få hundrede kroner og kan give forbedringer, som vil koste flere tusind kroner at opnå ved at forbedre fx hjul. Du opnår også meget ved at bruge blødere slanger.

2. Hjul

Bedre hjul kan mærkes. Dette skyldes, at de roterer, og roterende vægt føles med det samme. Hjulene er også din kontakt til vejen, og de skal være stive og stabile. Vælg hjul som svarer til stellet, så får du mest ud af din cykel. Der er ofte sparet på hjulene på fabrikssamlede cykler og det kan være en god investering at give lidt ekstra for lettere (læs: dyrere) hjul. Gode landevejshjul koster fra 3.000 kr.

3. Rammen

Det måske vigtigste enkeltelement på din cykel er rammen, eller stellet, som det også kaldes. Præcis hvilket materiale er rigtigt for dig, afhænger af dine træningsmål, dit budget og din forfængelighed. Her følger de tre mest udbredte typer stel på markedet.

Carbon - Nøgleordet er komfort og lav vægt. En god carbonramme (kulfiber på dansk) har en stivhed, der overfører rytterens pedalkraft bedst muligt uden at lave ujævnheder i vejen forplante sig op gennem rammen. De stødabsorberende egenskaber er også grunden til, at nogle alurammer er monteret med carbon-forgafler.

Producenterne har desuden nemmere ved at formstøbe carbon og kan derved skabe nye typer stel-geometri og give cyklen et radikalt nyt udseende. Omvendt er carbon væsentlig mere skrøbeligt end fx alu og vanskeligere (læs: dyrere) at reparere, hvis der sker brud på rammen. I dag er fabrikanternes toprammer fortrinsvist lavet i carbon, men efterhånden som teknologien er blevet billigere, er carbonstel også blevet tilgængelige for motionister. Carbon er dog ikke bare carbon, men fås i mange forskellige kvaliteter. En god carbon-racer koster fra 12.000 kr.

Aluminium - Aluminium bruges især til mountainbikes og racercykler i ”mellemklassen”. Alurammer er ofte stivere og er derfor gode til at overføre kraft fra pedalerne ned i hjulene. En aluramme tåler flere tæsk og er nemmere at transportere end fx carbon, men omvendt absorberer alurammer ikke vejens ujævnheder nær så godt.

Blandt cykelfolket er der stadig en del, der mener, at en god aluminiumramme er bedre end en billig carbonramme. Den primære fordel ved aluminium-rammer frem for carbon er prisen. Fremstillingsprocessen ved aluminium-rammer er mindre kostbar, og derfor kan man ofte få mere udstyr for pengene end ved at købe en carbon-racer til samme pris (fx bedre geargruppe og hjul). En god alu-racer koster fra 7.000 kr.

Stål - En god stålramme er kendetegnet ved god stivhed og stødabsorberende egenskaber, der matcher, eller overgår, mange alurammer. Stål er normalt også billigere, medmindre der er tale om nichemodeller.

Et stålstel er som regel også slankere, hvilket i manges øjne giver et mere elegant og klassisk look. Ulempen er en høj vægt, der betyder, at ingen elitemotionister i dag kører på stålstel til andet end en søndagshyggetur for at flashe et vintagestel fra 1980’erne. Stål-cykler koster fra 8.000 kr.

4. Frempind

Frempinden afgør sammen med stelstørrelsen, hvordan du sidder på cyklen. Undgå stel med integreret frempind, da du mister muligheden for prøve dig frem, indtil du finder den frempind, der passer til dig. Frempinden skal være så stiv som muligt og bør derfor som tommelfingerregel ikke være af ren carbon.

5. Geargruppe

Består af bremser, greb, kranksæt, kassette og kæde. De tre store producenter af disse cykelkomponenter er Shimano, Campagnolo og SRAM. Hvilken en af de tre du vælger, har i sidste ende ikke den store betydning for cyklens kvalitet: Prisen følger kvaliteten opad, så det er svært at købe katten i sækken, når cykelprisen er over 7.000-8.000 kroner. Prøv de tre systemer, og find ud af, hvilket du bedst kan lide æstetisk, teknisk og i forhold til hvordan skifte- og bremsegrebene passer i dine hænder.

6. Forgaffel

En forgaffel i carbon er klart at foretrække, da den er let og desuden absorberer rystelser og stød fra vejen bedre end fx jern eller aluminium.

7. Pedaler

Pedalerne på racercykler er forsynet med klamper, der gør det muligt at fastgøre skoen til pedalen. Det gør det muligt at udnytte benenes kraft i langt højere grad. Man kan nemt klikke ud af pedalen ved at vride den til siden.

Når du skal vælge pedaler til din racercykel, står valget mellem en række klampesystemer. De mest udbredte er Look og Shimanos SPD og SPD SL systemer, men der findes en række fabrikanter, fx Speedplay, Crank Brothers, og Time. Du kan også vælge en type pedaler, som er vendbare og har en klikpedal-funktion på den ene side og almindelig flad pedal på den anden side. Den pedaltype gør det muligt for dig at bruge både cykelsko og almindelige sko.

8. Saddelpind

En sadelpinden lavet i carbon giver større komfort, idet carbons stødabsorberende egenskaber mærkes særlig meget her.

9. Saddel

Vi er alle skabt forskelligt, ikke mindst her. Prøv dig og frem og find den saddel, der passer dig bedst.

10. Bagskifter

Dobbelttjek om bagskifteren – som er en del af den samlede geargruppe – er hentet fra gruppen over eller under den samlede geargruppe. Bagskifteren bruges meget, så det er vigtigt at kvaliteten er så god som muligt.

11. Kranksæt

Kranksættet består af en eller flere klinger og to pedalarme. Dets opgave er at overføre kraften fra pedaltrådene til cyklen med mindst muligt "kraftspild". Når man taler om specifikationerne på et kranksæt, refererer man til antallet af tænderne på klingerne. Et standard kranksæt har to klinger: Oftest er der 52 eller 53 tænder på den store klinge og 39 tænder på den lille klinge. På kassetten (de små tandhjul bagerst på cyklen) bruges ofte 10 klinger, hvilket giver rigelig med gear-variation til nybegynderen. Kranksættet er vigtigt for cyklens kraftoverførsel. Det kan også betale sig med tiden at opgradere det.

Et godt kranksæt koster fra. 2.500 kr.




NYHEDSBREV

Få vores gratis nyhedsbrev med masser af gode tips til din træning.

Følg os på instagram

Følg os på instagram

Få forsmag på testvindere og kom med bag kameraet.

Find os her
Mest læste
<span class='restricted_content teaserbadge_image authenticated'><img src="http://aktivtraening.dk/files/bonnier-atr/imagecache/restricted_access_badge/bp_restricted_content_da-DK/plus-orange-at_24.png" alt="Eksklusivt materiale" title="Eksklusivt materiale" width="30" height="30" class="alternate"/><img src="http://aktivtraening.dk/files/bonnier-atr/imagecache/restricted_access_badge/bp_restricted_content_da-DK/plus-orange-at_24.png" alt="Eksklusivt materiale" title="Eksklusivt materiale" width="30" height="30" class="default"/></span>TEST: De bedste cykeljakker og -veste

Eksklusivt materialeEksklusivt materialeTEST: De bedste cykeljakker og -veste

Cykeltøj |

Aktiv Træning har testet 17 af ...

Læs mere
Find den rigtige saddel

Find den rigtige saddel

Cykel |

En god saddel er helt afgørende for at ...

Læs mere
4x gear til vinterens cykelture

4x gear til vinterens cykelture

Cykeludstyr |

Det kan være svært at nå en cykeltur, ...

Læs mere
<span class='restricted_content teaserbadge_image authenticated'><img src="http://aktivtraening.dk/files/bonnier-atr/imagecache/restricted_access_badge/bp_restricted_content_da-DK/plus-orange-at_24.png" alt="Eksklusivt materiale" title="Eksklusivt materiale" width="30" height="30" class="alternate"/><img src="http://aktivtraening.dk/files/bonnier-atr/imagecache/restricted_access_badge/bp_restricted_content_da-DK/plus-orange-at_24.png" alt="Eksklusivt materiale" title="Eksklusivt materiale" width="30" height="30" class="default"/></span>12 geniale apps til din cykeltræning

Eksklusivt materialeEksklusivt materiale12 geniale apps til din cykeltræning

cykel-app |

Der findes masser af gode apps, som du ...

Læs mere
Synlig cykeltur

Synlig cykeltur

Cykeltøj |

Robust, trafiksikker og relativt ...

Læs mere
Nyeste
4x gear til vinterens cykelture

4x gear til vinterens cykelture

Cykeludstyr |

Det kan være svært at nå en cykeltur, ...

Læs mere
Fremragende kædeolie fra WD40

Fremragende kædeolie fra WD40

Cykeludstyr |

WD40 Bike består af en stribe produkter ...

Læs mere
12 vanvittige cykler

12 vanvittige cykler

Cykel |

En kunstner har skabt 12 cykler efter ...

Læs mere
8 tip før du køber racercykel

8 tip før du køber racercykel

Cykel |

Der rejser sig hurtigt en hel stribe ...

8 tip før du køber racercykel
Sådan indstiller du din cykel

Sådan indstiller du din cykel

Cykel |

En korrekt indstillet cykel forbedrer ...

Se her hvordan
Hot chili con carne

Opskrift | Hot chili con carne

Cookie- og privatlivspolitik