Spis klogt - hvis du vil i topform
Selv for ambitiøse motionister vil overdrevent indtag af kulhydrater og protein forringe præstationen, fordi de mange ekstra kalorier sætter sig som fedtdepoter

Spis klogt - hvis du vil i topform

Hvis du vil spise dig til bedre præstationer - både fysiske og mentale - er det nødvendigt at få sunde kulhydrater, sundt fedt og protein til hvert måltid.

  • Af Camilla Victoria Marcinkowski
Protein

Ifølge den nyeste forskning skal folk, der træner mindst 2-3 gange om ugen, helst spise 1,2-1,7 gram protein pr. kilo kropsvægt pr. dag. Vejer du 75 kg, er det altså en god idé at få et sted mellem 90 og 130 gram protein i løbet af en dag.

Protein opbygger din muskelmasse og ledbånd, styrker immunforsvaret og producerer enzymer, som medvirker ved energiforbrænding. Selv om behovet for protein er større, når man træner, er det ifølge eksperter sjældent stort nok til, at det er nødvendigt at spise protein i form af pulver. Men det er heller ikke ligegyldigt, hvor din daglige dosis protein kommer fra. Får du stort set alt dit protein fra kød, risikerer du, at blodets fedt- og kolesterolindhold stiger, hvilket øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Erstat noget af det protein, du får fra kød, med planteprotein - fx fra soja, bønner og linser. Dermed får du samtidig mindre fedt og flere fibre, der mætter. Spis gerne et måltid med protein, lige efter at du har trænet - det sætter gang i restitutionen.

Kulhydrat. Både når du træner, og når du skal udføre tænkearbejde, bruger kroppen kulhydrater som brændstof. Ifølge eksperter skal folk, der træner jævnligt, have mellem 5 og 8 gram kulhydrat pr. kilo kropsvægt om dagen. Det kulhydrat, du spiser, lagres som såkaldt glykogen i muskler og lever, og brændstofreserven frigives, når du har brug for den.

Det er bedst at spise langsomt-optagelige kulhydrater som fuldkornsprodukter, brune ris og grove grønsager frem for hurtigt-optagelige som slik, sportsdrikke og energibarer. Selv om du træner hårdt, har du sjældent brug for energidrikke - faktisk skal du træne i mere end 1½ time, før du har tømt kroppens egne lagre af kulhydrater.

I timerne før træning kan du bygge dine lagre op ved at spise noget frugt eller en grovbolle eller drikke noget juice. Du kan med fordel spise 1-2 frugter sammen med noget, der indeholder 10-20 gram protein, umiddelbart efter træning. Derved giver du din restitution den bedste start.

Fedt. Efter næsten at have været fedtforskrækkede er mange træningseksperter nu blevet stærke tilhængere af et moderat indtag af sundt fedt. Fedt og gode præstationer hænger uløseligt sammen. Forskning viser fx, at fiskens omega-3-fedtsyrer både hjælper med at reducere de betændelseslignende tilstande, der forårsager ømhed efter træning, og genopbygger beskadigede celler. Træner du meget, skal du spise omkring 1 gram fedt pr. kilo kropsvægt om dagen. Gode kilder til sundt fedt er fisk, avocado, nødder samt planteolier som fx tidselolie.

News source: American College of Sports Medicine

Mere om samme emne

Proteinpulver?

Træner du for at holde dig sund, slank og stærk, så drop proteinpulver og proteinbarer. Få i stedet dit proteinbehov dækket via sund kost.

Abonner!

Abonner |

Få de nyeste træningstips direkte i postkassen med vores magasin Aktiv Træning!

Bestil abonnement

NYHEDSBREV

Mest læste
Styrk dig med øl

Styrk dig med øl

Kost og træning |

Øl forebygger ømme muskler, så du kan ...

Læs mere
Kosttilskud ophæver motionens effekt

Kosttilskud ophæver motionens effekt

Kosttilskud |

Kosttilskud kan blokere kroppens ...

Kosttilskud ophæver motionens effekt
Spinat gør dig mere udholdende

Spinat gør dig mere udholdende

Kost og træning |

Skovler du et par tallerkner spinat ...

Læs mere
Dyre hyggesnacks

Dyre hyggesnacks

Kost og træning |

Tjek her, hvor lang tid du skal ...

Læs mere
Effektive måltider efter træning

Effektive måltider efter træning

Sund kost |

Umiddelbart efter træning er det en god ...

Læs mere
Nyeste
Styrk dig med øl

Styrk dig med øl

Kost og træning |

Øl forebygger ømme muskler, så du kan ...

Læs mere
Æg giver styrke og energi

Æg giver styrke og energi

Kost og træning |

Ægs fremragende ernæringsmæssige ...

Læs mere
10 veje til øget forbrænding

10 veje til øget forbrænding

Kost og træning |

Skruer du lidt på din kost, og får du ...

Læs mere
Dyre hyggesnacks

Dyre hyggesnacks

Kost og træning |

Tjek her, hvor lang tid du skal ...

Læs mere
Spinat gør dig mere udholdende

Spinat gør dig mere udholdende

Kost og træning |

Skovler du et par tallerkner spinat ...

Læs mere
DK