Blodpropper og andre hjerte-kar-sygdomme rammer 10.000-vis af danske mænd hvert eneste år. Det er grumme tal, men heldigvis kan du gøre meget for at undgå den triste statistik og styre uden om de livsfarlige kredsløbssygdomme med nogle nemme og lækre kostjusteringer.
VALNØD
Rig på: Fibre, proteiner, E-vitamin og omega-3-fedtsyrer.
Det gør den for dit kredsløb: Valnød har masser af antioxidanter, der effektivt forhindrer kolesterol i at sætte sig i dine blodårer. En af dem er E-vitamin, men der er også selen, mangan og andre gode stoffer. Kombinationen af kostfibre, fedt og proteiner gør desuden, at valnødden er fremragende til at stabilisere blodsukkeret og give mæthed. Dens helt uovertrufne trumf er dog omega- 3-fedtsyrerne, som den har i rigt mål. De hæmmer dannelsen af blodpropper og reducerer blodets niveau af fedtstoffer, både triglycerider og LDL-kolesterol. Studier har da også vist, at folk, som spiser valnødder, har lavere risiko for hjertesvigt.
Sådan bruger du den bedst: Spis den som sund snack, som sprødt islæt i salater, i bagværk eller som drys på yoghurt.
Så meget skal du have: Jo mere, jo bedre. Men 30-40 gram om dagen giver fint udbytte, uden at kaloriebidraget bliver astronomisk.
BROCCOLI
Rig på: Mikroskopiske plantestoffer, der styrker immunforsvaret.
Det gør den for dit kredsløb: Broccoliens antioxidanter forhindrer det kolesterol, som strømmer rundt i dine blodårer, i at sætte sig i karvæggene og blive oxideret. Så længe oxidationen ikke finder sted, er kolesterolet harmløst, og dermed kan godt med broccoli være nøglen til et sundt kredsløb. En sidegevinst er, at broccoli er meget kaloriefattig og derfor fylder maven godt op uden at fede. En ny teori peger på, at broccoliens sundhed bunder i, at de bitre stoffer rent faktisk forgifter dig. Som en modreaktion skruer kroppen op for immunforsvaret.
Sådan bruger du den bedst: Damp din broccoli i stedet for at lade den stå og trække i et stort vandbad. På den måde minimerer du tabet af sunde stoffer.
Så meget skal du have: Som eneste grønsag til et hovedmåltid vil 200-250 gram broccoli være fint. Du kan dog også kombinere en mindre mængde med andre grønsager.
Næringsindhold:
Energi: 45 kcal
Protein: 5,3 gram
Fedt: 0,6 gram
Kulhydrat: 6,1 gram
Kostfibre: 3,2 gram
TORSKEROGN
Rig på: Proteiner, omega-3-fedtsyrer og D-vitamin.
Det gør den for dit kredsløb: Proteinerne mætter fortrinligt og hjælper dig derfor med at holde fedtet fra livet. D-vitaminet spiller flere centrale roller i kroppen. Ud fra et kredsløbsperspektiv er den væsentligste rolle, at vitaminet er en kraftig antioxidant. Endelig er der fiskeolierne, som plejer kredsløbet ved blandt andet at påvirke kolesteroltallet i en gunstig retning.
Sådan bruger du den bedst: Stegt torskerogn til salaten er en fortrinlig spise. Men bliver det for besværligt at bakse med den ferske råvare, er der ikke noget i vejen for at ty til konservesvarianten og smide den på en skive rugbrød.
Så meget skal du have: Rognen kan erstatte kød, fisk og fjerkræ i et almindeligt hovedmåltid. I den sammenhæng er 100-150 gram rogn ikke helt skævt.
Næringsindhold:
Energi: 120 kcal
Protein: 21,6 gram
Fedt: 2,9 gram
Kulhydrat: 1,5 gram
Kostfibre: 0 gram
