Ildfaste fade
Fisk og skaldyr kan være meget fine og skrøbelige i kødet. Det er derfor en god idé at have et lag mellem fisk og grillrist. Læg fx laksebøffer i et ildfast fad eller i en alubakke smurt med lidt olie i bunden. Derved undgår du også, at fiskesafter drypper ned på kullet, og at skindet sidder fast.
Palet
Fisk – især udskåret som fileter – kan være lidt svære at vende på grillen. Brug derfor en flad palet med et bredt hoved, så du let kan komme under fisken og vende den.
Pensel
Benyt en pensel med bløde hår til at pensle fisk og skaldyr med olie, inden de lægges på grillen.
Kuglegrill
I en kuglegrill skabes der en masse indirekte varme, som er perfekt til grilning af fisk. Fisken får nemlig varme fra alle sider og skal derfor ikke vendes. Fisken bliver mere nænsomt tilberedt, og det er lettere at styre temperaturen.
Folie
Folie er genialt til grillet fisk. Pak fisk og tilbehør samt lidt væde i foliepakker, og læg dem direkte på grillristen. Al fiskens saft bliver på denne måde bevaret i pakken, og fisken bliver både saftig og fast i kødet på en gang. Folie kan også bredes fladt ud over hele grillristen.
5 gode huskeråd
|
















