Cookie- og privatlivspolitik
Drik dine grøntsager

Drik dine grøntsager

Kæmper du hver dag med at få broccoli, grønkål og knoldselleri på middagsbordet i de anbefalede mængder, så er løsningen lige for. Smid det hele i en blender, supplér med nogle smagsforstærkere, og drik dine grøntsager.

  • Af Christian Bitz
  • Aktiv Træning nr. 3, 2009
Smoothie

Er grøntsager din evige dårlige samvittighed, så er du næppe helt alene med problemet. Du ved, de bugner af livsvigtige næringsstoffer, og at du bør spise dem dagligt. Men får du det gjort? Hvis svaret er nej, så overvej dette alternativ: Find blenderen frem, smid grøntsagerne i, og få et stort glas ‘sundhed’, som du kan hælde ned i én omgang. Så er det overstået.

En grønkålssmoothie lyder måske ikke umiddelbart som en oplagt drik, men bare vent, til den er blevet piftet op med fx ingefær, chili eller mynte – så smager den faktisk slet ikke så dårligt. På den måde behøver du heller ikke at kæmpe en kamp med fintsnittet hvidkål og selleri før aftensmaden, og tallerkenen er pludselig renset for udkogte grøntsager. Du kan med andre ord gå lige i kødet på den saftige bøf med god og sund samvittighed.

Grønsagssmoothie har mere

Ud over det praktiske er der flere fantastiske fordele ved at skylle de rå grøntsager ned i et hug. Rå grøntsager indeholder simpelthen flere næringsstoffer end varmebehandlede, og når grøntsager opvarmes, forsvinder nogle af de sunde vitaminer. Helt op til 60 procent af B- og C-vitaminerne kan fx gå tabt i kogevandet, og det går især ud over de grøntsager, der har meget overflade – fx er broccoli ekstrasart over for opvarmning.

Du bør finde blenderen frem, når du laver smoothie, og så primært bruge saftcentrifugen til at lave den frugtjuice, du supplerer grøntsagssmoothien med. På den måde udnytter du størstedelen af de mættende kostfibre og vitaminer, der sidder lige under skrællen, som bliver blendet med i drikken.

Mange grønsager er særdeles rige på A-vitamin, der både har betydning for din forbrænding, er essentiel for synet og er en effektiv antioxidant, der beskytter kroppen. Men A-vitamin er også et fedtopløseligt vitamin, og derfor skal der lidt fedt til at optage det optimalt. Et lille kneb kan derfor være, at du hælder lidt god olivenolie i din smoothie eller blender en halv avocado eller lidt nødder i. Det smager i øvrigt meget bedre, end det lyder.

Langt sundere end frugtjuice

Når du laver grøntsagssmoothies, er det nemt at variere dit indtag af frugt og grønt, hvilket har stor betydning for sundhedsgraden. Ved at indtage forskellige grøntsager og frugter sikrer du dig den bedste dækning af alle de forskellige sunde stoffer. Følger du årstiderne og sæsonens frugt og grønt, får du de friskeste og sundeste råvarer.
Blendede grøntsager er et sikkert hit, der sundhedsmæssigt klart overstråler de forskellige trendy juicer. Men det er vigtigt at understrege, at dine tænder, din mave og din fordøjelse selvfølgelig også skal have fast føde at arbejde med. Variation er også her nøglen til din sundhed.

Gode grøntsager til din smoothie
Råvare Grøntsagens sunde fordele
Ingefær Ingefær er grøntsagernes elefantmand. Den stammer fra Asien, hvor den har været brugt i tusindvis af år til at behandle alverdens dårligdomme lige fra forkølelse, kvalme og gigt til generelle smerter i kroppen samt fx maveproblemer.
Persille Persille strutter af sundhed og smager sublimt i selskab med de fleste grøntsager. Derfor bør du bruge persille i rigelige mængder. Persille er særlig rig på både A- og C-vitamin samt jern, magnesium og kalium.
Spinat Spinat er Skipper Skræks favoritgrøntsag, fordi det indeholder masser af vitaminer og mineraler samt stoffet phytoecdy, der øger produktionen af muskelmasse med helt op til 20 %. De små, frosne kugler gør almindelige isterninger overflødige.
Mynte De æteriske olier fra mynte kan mere end blot lindre ømme muskler. Forskning tyder nemlig på, at mynte også kan bekæmpe mindre infektioner og er i stand til at øge gennemstrømningen af kalcium til dine muskelceller.
Limesaft Lime stammer fra Sydøstasien, hvorfra den blev importeret til Europa omkring det 13. århundrede. Lime er smagsmæssigt elegant placeret mellem citronen og appelsinen, og den er fyldt med C-vitamin, der er en effektiv antioxidant.

Lækre smoothies

Abonner!

Abonner |

Få de nyeste træningstips direkte i postkassen med vores magasin Aktiv Træning!

Bestil abonnement Smugkig i Aktiv Træning
Hvad betyder plusset?

Hvad betyder plusset?

Plus Plusset viser vej til indhold, der er udvalgt eksklusivt til ...

Se eksklusivt indhold

NYHEDSBREV

Mest læste
Spis bare 1 æg om dagen

Spis bare 1 æg om dagen

Mad og sundhed |

Forskere i ind- og udland mener, at æg ...

Læs mere
10 sunde snacks

10 sunde snacks

Mad og sundhed |

Mange nøjes med et enkelt stykke frugt ...

Læs mere
Spis kalcium og tab dig

Spis kalcium og tab dig

Vægttab |

Kalcium binder fedt, og det kan hjælpe ...

Spis kalcium og tab dig
Broccoli beskytter dine luftveje

Broccoli beskytter dine luftveje

Sundhed |

Mange vil mene, at smagen på broccoli ...

Det er broccoli også godt for
Spis masser af fisk og øg din IQ

Spis masser af fisk og øg din IQ

Fisk |

Du skal sætte fisk på menuen, hvis du ...

Bliv klog med fisk
Nyeste
Tomater er humørpiller

Tomater er humørpiller

Tomater |

Spiser du tomater flere gange om ugen? ...

Læs mere
Kaffe beskytter mod kræft i munden

Kaffe beskytter mod kræft i munden

Forskning |

Forskere peger på nye sunde effekter ...

Læs mere
4 fødevarer, der ikke feder alligevel

4 fødevarer, der ikke feder alligevel

Mad og sundhed |

Mange fødevarer giver i virkeligheden ...

Læs mere
3 tip der kan regulere blodsukkeret

3 tip der kan regulere blodsukkeret

Mad og sundhed |

Store mængder kulhydrater i blodbanerne ...

Læs mere
10 sunde snacks

10 sunde snacks

Mad og sundhed |

Mange nøjes med et enkelt stykke frugt ...

Læs mere