Man regner med, at 20-25 procent af os alle har problemer med dårlig ånde, der derfor kan kaldes en folkelidelse. Det er dog langtfra alle, der har problemet, som selv er klar over det.
Der er et utal af årsager til, at du kan få dårlig ånde. Fx er der i munden et næsten uforståeligt højt antal bakterier, hvoraf flere af de 92 kendte former giver dårlig ånde. Ud over det, du spiser og drikker, kan problemet også skyldes sygdomme, rygning og en generelt dårlig mundhygiejne – eller det kan skyldes en kombination af de forskellige faktorer. Nogle fødevarer er værre end andre, og lider du af problemet, kan du med fordel skrue lidt ned for brugen af hvidløg, løg, rødvin og alkohol, fordi alkohol udtørrer mundhulen.
Her får du en række gode råd til, hvordan du gør din ånde frisk som et forår.
- DROP SMØGERNE
- SPIS SUNDT
Rygning øger risikoen for at udvikle tandkødsproblemer, hvilket typisk giver dårlig ånde. Derudover tørrer rygning også din mund ud, så du mangler det spyt, der bekæmper den dårlige lugt i din ånde.
En sund kost forebygger, at du får knas med fordøjelsen, og det er godt, da fordøjelsesproblemer øger produktionen af tarmgas, der havner i blodet og frigøres fra lungerne. Du bør især holde dig fra fed kost, især fra kød, men indtager du fx mange mælkeprodukter, skabes der et surt miljø i fordøjelsessystemet, og så kan du få problemer.














