Ingredienser - 2 personer
2 frosne lyssejfileter
1 porre
1 gulerod
1 tsk. wasabicreme
Ca. 4 dl fløde, 13 %
Saften af 1 citron
150 g vilde eller brune ris
Tilberedning
Skær porre og gulerod i tynde skiver, og læg dem i bunden af et ildfast fad. Placér de optøede sejfileter oven på grønsagerne, og hæld fløden pisket med wasabicreme, salt, peber og citron over, så det lige knap dækker halvdelen af fisken.
Dæk fadet med sølvpapir, og sæt det i ovnen ved 175 grader i ca. 25 min. Tjek ved at åbne pakken, og stik lidt i fisken. Den skal være lige knap gennemstegt, og grønsagerne skal stadig have bid. Servér med ris.



















