Arbejder man i stedet med sin teknik og skifter løbestil, kan man se frem til et skadesfrit løberliv, få ny løbeglæde og opnå hurtigere tider.
Ifølge de nye løbekoncepter er hele idéen bag traditionel hællanding biomekanisk forkastelig. For hver gang du lander på hælen foran kroppens tyngdepunkt, bremser du ikke kun kroppens fremdrift, hvilket i sig selv er et gevaldigt spild af energi, men hamrer også voldsomme kræfter op igennem benet. På sigt vil det udvikle sig til trælse skader.
I de nye stilarter flytter man i stedet landingen væk fra hælen og så langt ind under kroppens tyngdepunkt som muligt. Chi- og Pose-running bæres frem af energiske frontfigurer, der slår gevaldigt på tromme for hvert sit koncept.
Selv om Chi- og Pose-running på mange områder ligner hinanden, er der dog ganske markante forskelle. I grove træk drejer det sig om følgende:
| Pose | Chi |
|---|---|
| Højere fart = højere kadence | Højere fart = længere skridt |
| Landing på fodballen | Landing på midtfoden |
| Foden trækkes op under hoften | Foden trækkes op bag ballerne |
| Armene svinger afslappet | Armene trækkes bevidst bagud |
| Hofte og hase styrketrænes | Kropskernen styrketrænes |
| Udpræget fokus på fysiologien | Udpræget fokus på psykologien |
