I årtier har det været en tilbagevendende diskussion, om det er bedst at løbe hurtigt eller løbe langt for at komme i så god konditionsmæssig form som muligt.
Og endnu en gang peger et forskningsforsøg på, at konditionen udvikles mest, når man løber hurtigt. I et forsøg fra universitetet i Trondheim i Norge med 40 moderat trænede mandlige studerende blev deltagerne inddelt i 4 grupper.
Gruppe 1 løb med 70 procents intensitet, gruppe 2 med 85 procents intensitet, og gruppe 3 med 90-95 procents intensitet i 47 gange 15 sekunder med 15 sekunders roligt løb imellem. Endelig var der gruppe 4, der også løb med 90-95 procents intensitet, men i 4 minutter efterfulgt af 3 minutters roligt løb – i alt 4 gange. Samtlige deltagere lavede nøjagtig den samme mængde arbejde hver gang.
Resultatet var, at gruppe 3 og 4 opnåede klart den største fremgang på henholdsvis 5,5 og 7,2 procent, hvorimod der ikke var nogen signifikant fremgang for gruppe 1 og 2. Forklaringen skal findes i det faktum, at hjertets størrelse (slagvolumen) tydeligt voksede hos begge de grupper, der løb med den højeste intensitet, men ikke hos de 2 andre grupper. Kort sagt betyder forsøget, at hvis du er i moderat god form, er det ikke nok blot at løbe længere ved samme intensitet og hastighed dag ud og dag ind.
Der skal en forøgelse af intensiteten og hastigheden til, før du kan måle en tydelig fremgang i konditionen. Det opnås bedst med intervaltræning.
Er du derimod i dårlig form, vil du i løbet af få uger kunne opnå en stor fremgang i iltoptagelsen ved simpelthen at komme i gang med at løbe i et roligt og moderat tempo.
