Cookie- og privatlivspolitik
Sådan træner du på løbebåndet

Sådan træner du på løbebåndet

Glem alt om lange, rolige ture. På løbebåndet skal der fart over feltet. Vi viser hvordan.

  • Af Bjarke Kobberø
  • Aktiv Træning nr. 1, 2010
  • Foto: Andreas Mikkel
Løbebånd

Her får du de seks vigtigste træningsprincipper på løbebåndet.

Træn intensivt

Brug løbebåndets muligheder for at banke fart i stængerne. Du får en langt bedre og mere effektiv træning ved at trykke nogle ekstra gange på +-hastighedsknappen end ved lange, monotone ture. Få banket pulsen op, enten i form af progressive ture, hvor det går hurtigere og hurtigere, fartleg eller bakkeløb.

Træn målrettet

Har du et konkret mål om, at du vil løbe et givent løb i et bestemt tempo, eller har du problemer med at disponere kræfterne jævnt, når du træner, er løbebåndet hjælperen, du har sukket efter. Muligheden for at indstille en given hastighed, som holdes knivskarpt, indtil du ændrer den, giver en unik mulighed for at træne evnen til at løbe i et malende jævnt tempo. Dette har uvurderlig betydning for at optimere udbyttet af både træning og konkurrencer. Vær dog meget opmærksom på, at de fleste skal løbe en smule hurtigere på løbebånd end udendørs for at opnå den samme reelle belastning. Justér evt. båndets hældning til 1 grad for at udligne denne forskel.

Træn varieret

Bliver træningen for ensformig, vil fremgangen hurtigt stagnere. Kroppen skal mødes med varierende udfordringer, for at du kan blive ved med at udvikle dig. Da en konstant stigende formkurve ofte er det bedste brænde på mange motionsløberes bål, er det afgørende at sørge for at variere træningen og veksle mellem kortere, hurtigere løb, længerevarende og lidt mindre intensive perioder, intervaller med varierende hældning og længere, kontinuerlige tempoture. Dette råd gælder i øvrigt løbetræning generelt og kan med stor fordel tages med, når træningen igen går løs på asfaltveje og skovstier.

Træn teknisk

Løbebåndets helt jævne underlag og stabile fart gør det oplagt at træne løbeteknik. Indlæg derfor kortere perioder på alle ture, hvor du arbejder med teknik. Prøv fx med kortere skridt, justeret fodisæt og forskellige kropsholdninger - gerne ved forskellige hastigheder og hældninger. Det giver afveksling og en mulighed for hele tiden at optimere din løbeteknik.

Træn sikkert

Er du helt nybegynder udi løbebånds-universet, er det vigtigt, at du stille og roligt vænner dig til løbebåndets luner. Start med at gå, og øg gradvis hastigheden i et tempo, du finder sikkert og behageligt. Når du føler dig tryg ved dette, kan du øge hastigheden til roligt løb og herefter bygge gradvis op. Det er vigtigt, at du føler dig helt sikker på båndet, før du begynder at rode med hældning og høj intensitet. Løb dig aldrig helt til udmattelse - det kan ende galt. Begynder du at føle dig presset, så tag fat i håndtagene med begge hænder, sæt fødderne på sidekanterne, og sluk i ro og mag for det galoperende maskineri.

Træn udendørs

Du skal ikke forvente at kunne omsætte en løbebåndsform til lige så god form, når du hopper udendørs igen. Dette skyldes, at hele løbemønsteret er anderledes, samtidig med at faktorer som vind, ujævnt underlag og de udfordringer, der ligger i at holde et jævnt tempo, gør en stor forskel. Henlæg derfor mindst en ugentlig løbetur til naturen - gerne en lang, rolig tur. Dette er sundt for kroppen, for løbebåndet giver på trods af variationer i hastighed og hældning en meget ensformig belastning.

Træning på løbebånd

Abonner!

Abonner |

Få de nyeste træningstips direkte i postkassen med vores magasin Aktiv Træning!

Bestil abonnement Smugkig i Aktiv Træning
Hvad betyder plusset?

Hvad betyder plusset?

Plus Plusset viser vej til indhold, der er udvalgt eksklusivt til ...

Se eksklusivt indhold

NYHEDSBREV

Mest læste
6 TIP: Bliv en hurtigere løber

6 TIP: Bliv en hurtigere løber

Løbetræning |

Du har mange knapper at skrue på, når ...

Læs mere
Naturen vs. løbebåndet

Naturen vs. løbebåndet

Løbebånd |

I koldt og mørkt vejr lokker løbebåndet ...

Landevej eller løbebånd?

Alt det praktiske

Løbetræning |

Alt det praktiske omkring Aktiv ...

Læs mere
Få fem træningspas på løbebåndet

Få fem træningspas på løbebåndet

Løbebånd |

Drop de ensformige træninger. ...

Fem træningspas på løbebåndet
Kom i gang med løb - NU!

Kom i gang med løb - NU!

Løb |

Løb 5 km i godt tempo om kun 12 uger. ...

Kom i gang med at løbe
Nyeste
Storbyferie i løbesko

Storbyferie i løbesko

Løbetræning |

Skal du på storbyferie i pinsen? Så ...

Læs mere
Træn med din smartphone

Træn med din smartphone

Træning |

Er du træt af at have din smartphone ...

Læs mere
Top 3: Skrupskøre maratonrekorder

Top 3: Skrupskøre maratonrekorder

Løbetræning |

Hvad gør man ikke for at komme i ...

Læs mere
6 TIP: Bliv en hurtigere løber

6 TIP: Bliv en hurtigere løber

Løbetræning |

Du har mange knapper at skrue på, når ...

Læs mere
<span class='restricted_content teaserbadge_image authenticated'><img src="http://aktivtraening.dk/files/bonnier-atr/imagecache/restricted_access_badge/bp_restricted_content_da-DK/plus-orange-at_24.png" alt="Eksklusivt materiale" title="Eksklusivt materiale"  class="alternate" width="30" height="30" /><img src="http://aktivtraening.dk/files/bonnier-atr/imagecache/restricted_access_badge/bp_restricted_content_da-DK/plus-orange-at_24.png" alt="Eksklusivt materiale" title="Eksklusivt materiale"  class="default" width="30" height="30" /></span>Planlæg  - og få dit livs løbesæson

Eksklusivt materialeEksklusivt materialePlanlæg - og få dit livs løbesæson

Løbetræning |

Den nye løbesæson kan blive din bedste ...

Lær af eliteløberne og planlæg din sæson