En god løbe-T-shirt er i den bedste udgave et miks af funktionelle materialer og en gennemtænkt pasform med fine detaljer, der tilsammen sikrer, at huden holdes sval og tør – og at komfortniveauet er i top fra start til slut, så du stortrives under løbeturen.
TILBUD: Få Newline løbejakke og 2 nr. af Aktiv Træning for kun 49,90 + porto og eksp.Vi har testet 19 af sæsonens løbe-T-shirts for dig. Vi har udpeget både testvinder og bedste køb indenfor løbe-T-shirts med korte og lange ærmer.
|
Samlet vurdering: Vores endelige karakter er en helhedsvurdering med fokus på design, pasform, vægt, komfortniveau, pris og ikke mindst den generelle løbeoplevelse. |
|
Vi har bedt producenterne om at byde ind med deres bud på sommerens bedste løbe-T-shirt og sammensat et testfelt, der spænder over såvel kortærmede som langærmede modeller. Det danske sommervejr er jo af omskiftelig karakter, og derfor har vi valgt både at medtage tynde, luftige T-shirts og de lidt kraftigere, der også egner sig til køligere dage med forårslignende temperaturer. Fokus har under testen hvilet på såvel pasformen som evnen til at komme af med sveden, når der skrues op for intensiteten. Men også en faktor som T-shirtens funktionelle detaljer sættes der fokus på i vores vurdering. Prisen på en del af de testede T-shirts er forholdsvis pebret. Prisen skal dog holdes op imod, at stort set alle egner sig til et hav af andre sportsgrene. De kropsnære fungerer fx strålende under cykeltrøjen eller en anden træningstrøje, mens de løse lige så vel kan bruges i fitnesscenteret eller på boldbanerne. |














