Nej, ikke nødvendigvis, men for det meste er en karboncykel mere behagelig at køre på end en aluminiumscykel. Karbon – eller kulstof – bliver brugt til at lave det meget lette og solide materiale kulfiber. Kulfiber bruges især på cykler i den dyrere ende af skalaen, hvor stel og forgaffel ofte er lavet i kulfiber.
Det giver en lettere cykel, som det ikke koster så mange kræfter at få op i fart. Karbon øger også komforten i forhold til det stivere aluminium, da materialet kan flekse mere og derfor bedre stoppe de stød, der kommer fra vejens ujævnheder.
Men husk at se dig for – blot fordi cyklens ramme er lavet af karbon, behøver den ikke nødvendigvis at være lettere end en af aluminium. Det afhænger af prisen, og en dyr alucykel kan sagtens være lettere end en billig model i karbon.














