Ja, du vil sandsynligvis få svært ved at levere din bedste præstation, hvis du drikker dig fuld. Mens en enkelt genstand aftenen før et løb ikke gør nogen skade, ser det helt anderledes ud med større mængder alkohol. Alkohol i større mængder virker præstationsforringende i op til 14 dage efter at man har indtaget det.
En solid brandert 2 dage før løbet er derfor en dårlig idé. Overvej, om du vil udsætte din 10-km-debut og feste igennem, eller om du vil holde igen med de våde varer.















