© Colourbox

10 fødevarer, du IKKE må putte i køleskabet

Må du stille din soya i køleskabet? Og hvad med bananer eller din samling af chokolade? Få svaret her!

14. juni 2016 af Christian Thestrup

Brød Du må gerne fryse brød, men hvis du lægger det i køleskabet, bliver det tørt og kedeligt.

Æbler Æbler holder faktisk længere ved at komme i køleskabet, men de mister deres sprødhed og en del af deres gode smag.

Kartofler Kulden omdanner stivelsen i kartoflen til sukker, hvilket ødelægger dens smag. Opbevar dem i stedet i en papirpose, da plastik holder på fugten og gør, at den modner hurtigere.

Bananer Bananer bliver brune og mister deres smag i køleskabet. Og hvis de er grønne, kan du komme til at stoppe modningsprocessen. Opbevar dem i stedet lidt køligt - fx i en kælder.

Hvidløg Hvidløg tørrer ud og afgiver smag til de andre fødevarer i køleskabet.

Honning Honning kan sagtens holde sig i årevis uden for køleskabet. Og hvis det krystalliserer, skal du bare varme det op.

Nutella Hader du også stenhård Nutella? Så stil glasset i et mørkt skab i stedet for i køleskabet – det er mindst ligeså godt.

Kage Vi har nok alle stillet kage i køleskabet for at kunne nyde friskheden næste dag. Men faktisk får kulden bare fugten til at forlade kage endnu hurtigere. Ups!

Soya Soya indeholder så meget salt, at der ikke er nogen grund til at stille flasken i køleskabet.

Chokolade Chokolade hader kulde og fugt, så lad endelig være med at lægge det i køleskabet. Det optimale er at opbevare chokoladen tørt, lufttæt og køligt – ca. 15-20 grader. Så holder den længst og optager ikke smag fra andre fødevarer.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: