4 tips der holder dig ung

Ole Henriksen ved om nogen, hvordan man holder sig ung. Aktiv Træning har lokket de bedste tricks ud af ham.

24. maj 2011

1. Hold kroppen i gang Det er ikke nok at gå, der skal mere bevægelse og muskeltræning til for at holde kroppen stærk og smidig gennem årene. Find noget, der tiltaler dig!

Test: Find din fitnessprofil

Selv synes jeg det er sjovt at træne gymnastik; ringe og parallelbare – og danse til gode rytmer. Giorgio Armani begyndte først at motionere da han var i 50’erne – det er aldrig for sent, så det er bare om at komme i gang!

2. Planlæg dig fra stress Planlæg hele din uge søndag aften. Og her tænker jeg både professionelt og personligt.

Læg tid ind til motion, til kæresten, til børnene - og til alenetid, hvor du f.eks. hygger dig med en god bog. Min planlægning gør, at selvom jeg arbejder hårdt, så føler jeg mig afslappet, fordi jeg har afsat tid til det, der betyder noget for mig.

3. Rens din hud Selv maskuline stjerner som Hugh Jackman, Mark Wahlberg og Jack Nicholson har fået øjnene op for at pleje deres hud. Men det skal være nemt og på ingen tid, derfor er de vilde med min ”on the go cleanser” og ”walnut complexion scrub”, som i tillæg til en pænere hud giver en lettere barbering. Beskyt også din hud mod solen med faktor 15+.

4. Dyrk dit smil Smil til dig selv – smil til dine omgivelser! Det er mit bedste skønhedstip. Smil forbinder os som mennesker. Og alle ser godt ud når de smiler - mit smil er min personlige plastikkirurgi.

Derfor: dyrk smilet - og tandlægestolen med jævnlige besøg, og hold dine tænder flotte og velplejede. Et stabilt blodsukker er også vejen frem til en god udstråling. Spis en solid omgang morgenmad.

Test dig selv

Er din krop ældre end dig? Test dig selv

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: