Træn dig til 4 ekstra leveår

Vi ved alle, at motion forlænger livet. Nu har en gruppe forskere kortlagt, hvor mange ekstra år vi får ud af indsatsen. Jo mere intensivt du træner, desto større bliver gevinsten.

6. marts 2013

Jo mere du træner, jo længere lever du. Det er konklusionen på en stor befolkningsundersøgelse blandt 650.000 amerikanere.

De, der træner 11 timer om ugen, lever i gennemsnit 2,7 år længere end dem, der nøjes med ca. to timers træning.

Forskerne regnede sig desuden frem til, at 2,5 timers ugentlig træning ved moderat intensitet er den mest effektive træningsindsats – og altså den indsats, der giver flest leveår pr. trænet time.

I undersøgelsen er moderat intensitet defineret som et træningsniveau, hvor du kan tale, men ikke synge, mens du under høj intensitet kun kan tale i korte sætninger.

Så mange år giver din træning
Tid/intensitet Resultat
1,25 timer moderat eller 37,5 min. intensiv 1,8 år
2,5 timer moderat eller 1,25 timer intensiv 3,4 år
5 timer moderat eller 2,5 timer intensiv 4,2 år
7,5 timer moderat eller 3,75 timer intensiv 4,5 år

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: