Derfor bør du spise mere salt

Forsøger du at minimere dit saltindtag? Det er måske slet ikke nødvendigt …

24. maj 2016 af Anja Bruneskjold

Der har længe været fokus på salt og dets negative sundheds-følger. Men nu viser en ny amerikansk undersøgelse imidlertid, at ulemperne ved et for lavt saltindtag faktisk kan være langt værre end ulemperne ved et højt saltindtag.

Anbefalingerne for, hvor meget salt du maksimalt bør indtage lyder på én teske om dagen for amerikanerne, mens de i Norden ligger på mellem én og halvanden.

Et nyt studie peger dog på, at selvom et højt saltindtag ofte forbindes med forhøjet blodtryk, så kan følgerne af at spise for lidt salt være langt mere alvorlige.

Studiet, som er lavet med mere end 130.000 deltagere fordelt på 49 lande, viste nemlig, at risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og døden var langt højere hos de personer, som kun spiste den anbefalede saltmængde.

Derudover fandt forskerne bag studiet ud af, at det kun er personer, der lider af forhøjet blodtryk, som i særdeleshed bør tænke over, hvor meget salt, de smider indenbords.

Salt er vigtigt, når du sveder

Saltet i kroppen udskilles gennem din sved. Så hvis temperaturen udenfor er høj, eller sveden hagler af dig til træning, så sørg for at tænke over, om kroppen har fået den mængde salt, den har brug for.

De fleste mennesker indtager dog langt mere salt, end de lige er bevidste om, fordi mange fødevarer allerede er tilsat salt, inden det rammer supermarkedet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: